Endnu tre rovfugle døde af en forbudt insektgift!

Det var blandt andet en rød glente som denne der blev forgiftet af carbofuran. Foto: Jens N. Roved CC BY-SA 3.0, wikimedia
Det var blandt andet en rød glente som denne der blev forgiftet af carbofuran. Foto: Jens N. Roved CC BY-SA 3.0, wikimedia

Siden 2008 har insektgiften carbofuran været forbudt i EU. Det til trods, har stoffet krævet endnu tre dødsfald blandt rovfugle. En fjeldvåge, en rød glente og en musvåge er blevet forgiftet. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der i løbet af få år dokumenteret alarmerende mange giftdræbte rovfugle.

Giftstoffet i omløb i Østdanmark.
De tre døde rovfugle er fundet nær Nykøbing Falster og at dømme efter de senere års dokumenterede fund af giftdræbte rovfugle, tyder det på, at det er i den østlige del af landet, hvor giftstoffet Carbofuran er i omløb.
Siden 2010 er der ud over de tre nye døde fugle, fundet ikke mindre end 4 havørne, en kongeørn og to røde glenter som alle er døde på grund af carbofuran-forgiftning. I 2015 gik det ud over en tårnfalkefamilie på det nordøstlige Lolland.
Carbofuran er en hurtigt virkende insektgift som ikke kun er ekstrem giftig for rovfugle, men også for mennesker.

Fængselsstraf til gerningsmanden.
Det var ejeren af det område, hvor de tre døde fugle blev fundet, som selv anmeldte fundet. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har nu politianmeldt giftsagen. Biolog i DOF Knud Flensted håber, at politiet hurtigt vil finde ud af, hvem der fortsat ligger inde med og ikke mindst bruger det forbudte giftstof. DOF mener endvidere, at gerningsmændene bag gift-udlægningen i naturen, bør få fængselsstraf, da handlingen potentielt har bragt andre personer i livsfare.
MR/

Kilde: DOF

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...