Danmark får sin femte nationalpark

Esrum Sø er med sine i alt 1.736 hektar Danmarks næststørste sø. Søen bliver nu en del af nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Guillaume Baviere, CC BY 2.0, Wikipedia.

Høringsrunden om etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland er netop afsluttet. I august 2016 godkendte et bredt flertal i Folketinget de igangværende planer om nationalparken. På baggrund af den nu afsluttede høringsrunde, meddeler Miljø- og Fødevareministeriet af nationalparken nu bliver en realitet.

Den nordsjællandske nationalpark er opgjort til omkring 263 kvadratkilometer (26.250 hektarer). Nationalparken vil bl.a. omfatte Store Dyrehave, Kronborg, Tisvilde Hegn, Esrum Sø og Arresø. Nationalparken kommer til at dække både naturområder og historiske bygninger, herunder slotte, gamle klostre og historiske borge. Omkring halvdelen af nationalparken er såkaldt Natura 2000-område, der i forvejen har til formål at beskytte udpegede naturværdier.

Planerne om nationalparken har været 15 år undervejs. Den officielle indvielse af nationalparken kommer efter planen til at foregå i første halvdel af 2018. Nationalparken ventes at styrke turismen og give flere muligheder for det lokale erhvervsliv.
/MR
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet, TV 2 Lorry.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder