Ny nationalpark på Sjælland!

Ny dansk nationalpark er en realitet. Foto: skjoldungelandet.dk/facebook.
Ny dansk nationalpark er en realitet. Foto: skjoldungelandet.dk/facebook.

Sjælland får en nationalpark.
Det er nu en realitet, at Danmark har fået sin fjerde nationalpark. Det er derudover den første nationalpark i landet som ligger uden for Jylland.

I dag har Danmark allerede Nationalpark Thy, Nationalpark Vadehavet og Nationalpark Mols Bjerge. Den fjerde kommer til at hedde Nationalpark Skjoldungernes Land. Området ligger ved og omkring Roskilde Fjord og består af store skovområder, holme, øer og smukke dale. I følge Lars Vedsmand som er formand for den nye nationalpark og miljøminister Kirsten Brosbøl, er det et område med meget flot og spændende natur som blandt andet rummer havørne. Men nationalparken har også flere kulturelle højdepunkter. Blandt andet Roskilde Domkirke som er på UNESCOs Verdensarvsliste. I følge Kirsten Brosbøl er det en perfekt kombination af natur og kultur som man finder i den nye park.

Opbakningen til den nye nationalpark har været stor både lokalt og i Folketinget. Eneste parti som ikke er repræsenteret i forligskredsen, som står bag nationalparkloven sammen med miljøministeren, er Enhedslisten.

Indvielsen af den nye park forventes i slutningen af marts måned.
MR/

Kilde: Miljøministeriet, TV2.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE