Afghanistan ansætter for første gang kvindelige nationalpark-betjente.

Fire kvinder er for første gang i Afghanistan blevet ansat som parkbetjente. Foto: © Naseem Sultani/Wildlife Conservation Society.
Fire kvinder er for første gang i Afghanistan blevet ansat som parkbetjente. Foto: © Naseem Sultani/Wildlife Conservation Society.

For første gang kvindelige “wildlife rangers” i Afghanistan.
I en skelsættende begivenhed for Afghanistan er fire kvinder blevet ansat som parkbetjente i landets berømte Band-e-Amir National Park.

Ansættelsen af disse fire kvinder repræsenterer en vigtig milepæl for Afghanistans lov- og retshåndhævelse og kvinders beskæftigelse.
“De nye kvindelige parkbetjente viser med al tydelighed, at afghanske kvinder med succes kan træde ind professionelle stillinger, hvor de er aktivt engageret i at beskytte Afghanistans dyreliv og naturområder,” siger Anne G. Williams fra Wildlife Conservation Society (WCS), Afghanistan.

Direktør for WCS Afghanistans landeprogram Richard Paley tilføjer: “De fire nye kvindelige parkbetjente vil yde et stort bidrag til en effektiv styring af Band-e-Amir nationalparken. I bestræbelserne på at beskytte Afghanistans dyreliv og naturlige vidundere, vil disse nye medarbejdere sammen med deres mandlige kolleger tjene som rollemodeller for andre lige så kvalificerede mænd og kvinder med interesse i naturbevarelse.”

Band-e Amir National Park, kendt som Afghanistans Grand Canyon. Foto: USAID, Wikimedia Commons.
Band-e Amir National Park, kendt som Afghanistans Grand Canyon. Foto: USAID, Wikimedia Commons.

Band-e-Amir National Park
Band-e-Amir National Park er blevet nomineret til World Heritage site og regnes blandt verdens smukkeste landskaber. Nationalparkens seks dybblå, krystalklare søer er et berømt turistmål med over 4.000 turister om måneden i sommersæsonen. Parken er især populær blandt kvinder fra hele Afghanistan som et rekreativt område og for de ansete terapeutiske egenskaber, der tillægges vandet. Parken er desuden hjemsted for en række sjældne og truede arter.

Kilde: Wcs.org, WildlifeExtra.com

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE