COOP stopper salg af sprøjtegifte

kildevand
Selvom haveejerne kun står for et par procent af det samlede forbrug af sprøjtemidler, er der hvert år vandforsyninger, der må lukke vandboringer på grund af privates brug af sprøjtegift. Nu stopper COOP salget.

COOP: Stop af giftsalg af hensyn til vores drikkevand.
COOP stopper salget af alle giftprodukter, der bruges mod ukrudt. Der kan derfor fremover ikke længere købes f.eks. roundup i Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly. Baggrunden er at COOP ikke længere vil bidrage til at danskerne pøser sprøjtegifte ud i haverne. Det er i sidste ende drikkevandet, det kan gå ud over, da giften kan sive ned i jorden og forurene grundvandet. Undersøgelser viser, at to ud af tre danske haveejere bruger sprøjtemidler i haven.

Vandboringer lukker pga. sprøjtegifte.
Selvom haveejerne kun står for et par procent af det samlede forbrug af sprøjtemidler, er der hvert år vandforsyninger, der må lukke vandboringer på grund af privates brug af sprøjtegift.
Ifølge DANVA, der er vandsektorens brancheorganisation, er der gennem en årrække i gennemsnit lukket 100 drikkevandsboringer om året, fordi indholdet af sprøjtemidler i vandet var alt for højt.

Kilde: DR.dk

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder