DN ønsker forbud mod giftmodning af korn

byg_mark

Roundup modner kornet hurtigere.

Sprøjtegiften Roundup, der kendes af mange haveejere, har i årevis været anvendt af landbruget til at tvangsmodne korn. Giften får på kort tid planter, der ikke er fuldt modne, til at blive klar til høst. I dag er det tilladt at sprøjte afgrøder med Roundup indtil 10 dage før høst. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange der bruger sprøjtegiften til modning – og hvilke afgrøder det bruges til.
Selvom tvangsmodning af korn med sprøjtegift langt fra er et nyt fænomen i dansk landbrug, er fremgangsmåden nu dukket op til ny belysning i medierne.

Danmarks naturfredningsforening ønsker et forbud.
“Landmænd sprøjter med sprøjtegiften RoundUp for at få en lettere og billigere høst”, skriver Danmarks Naturfredningsforening (DN) i en pressemeddelelse. I følge foreningen kan det få store konsekvenser for drikkevandet, hvis pesticiderne siver ned i et vandmagasin.

Forbudt i Sverige, men tilladt i Danmark.

DN oplyser at i Sverige er fremgangsmåden forbudt, men i Danmark sprøjter landmændene flere steder deres afgrøder med sprøjtegiften Round Up helt frem til høsttidspunktet.

“Det er etisk og miljømæssigt uforsvarligt at sprøjte markerne før høst. Vi ønsker et forbud, akkurat som de har i Sverige. Et forbud vil være et skridt på vejen til i det hele taget at få nedbragt mængden af de sprøjtegifte, som belaster natur og miljø og ikke mindst vores drikkevand”, siger Thyge Nygaard, agronom i Danmarks Naturfredningsforening.

Han henviser til, at dansk brødkorn – avlet på kontrakt – ikke må sprøjtes før høst. Ikke fordi det er ulovligt, men fordi møllerne ikke vil stå inde for at skulle sælge det.


Kornet tvangsmodnes med sprøjtegift. Video af John Railton.

Kilder: Danmarks Naturfredningsforening, Finans.tv2.dk.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder