Vi er over halvvejs igennem vinteren og lige nu gæster tusindevis af hvinænder landet. Hvinanden er en dykand som adskiller sig fra andre ænder, da den foretrækker at placere sin rede i træerne.
Vidste du, at en hvinand kan lette næsten lodret op af vandet? Mange af de ænder der lever i bl.a. skovsøer har tilpasset sig denne måde at lette på, da søerne ofte er omgivet af høje træer.
Rede i træerne
At fugle bygger rede i træer er måske ikke så underligt, men når det er en and, der gør det, er det knap så almindeligt. Ikke desto mindre er det tilfældet hos hvinanden. Hvinanden yngler nemlig i gamle hule træer. Forladte redehuller fra sortspætter er i høj kurs. Man har dog fundet ud af, at hvinanden gerne går i redekasser og den nuværende ynglebestand på omkring 100 par herhjemme, yngler da netop også i opsatte redekasser, primært i Nordsjælland.
Hvinanden er ikke bange for højder, heller ikke når det gælder redekassen. Faktisk kan de benytte redehuller helt op til omkring 7 meters højde. Et pænt stykke at falde for de små ællinger når de skal ud i den nye, store verden. Hunnen flyver først ned på jorden, hvorefter hun kalder på de små som derefter, en efter en, tager det farefulde spring ned på jorden for derefter at følge hunnen ud i den nærliggende sø.
Naturstyrelsen har lavet en fin vejledning til hvordan du selv kan lave og opsætte en redekasse til netop hvinanden. Se vejledningen her: Redekasse hvinand
Vidste du, at det er den hvinende lyd fra hvinandens vinger, når den flyver, der har givet den sit navn?
En ting er at redekassen skal være på plads, men det kræver også de rette omgivelser. Hvinanden foretrækker skov med høje træer tæt ved søer eller vandløb. I Danmark er hvinanden en sjælden ynglefugl. Det skyldes blandt andet manglen på store, gamle hule træer. Dertil kommer, at hvinanden har brug for ro omkring ynglepladerne i yngletiden uden for meget forstyrrelse fra eksempelvis os mennesker.
Trækfugle i tusindvis
Nok er hvinanden en sjælden ynglefugl i Danmark, men der er alligevel gode muligheder for at opleve de flotte dykænder med de meget intense lyse øjne. Hvert efterår ankommer der trækfugle til Danmark i tusindvis, mellem 50.000 og 100.000 fugle, for at overvintre. Nogle år har vi besøg af 1/3 af hele Nordeuropas bestand af ca. 300.000 fugle. Modsat ynglefuglene så ses de mange trækfugle over det meste af landet. Størstedelen holder dog til i Limfjorden.
/MR
Fakta hvinand (Bucephala clangula):
- Hvinanden har et vingefang på 65-80 cm og vægten ligger på 600-1150 g. Hannen er størst.
- Hannen er sort-hvid med grønligt hoved og en hvid kindplet på hver side. Hunnen derimod er neutral eller camouflagefarvet med sin brune og grålige fjerdragt. De unge og ikke kønsmodne fugle ligner mest hunnen.
- Hvinanden er kønsmoden som 2-årig.
- Der er kun et kuld unger om året og hunnen lægger mellem 8-11 æg.
- Hvinanden er meget alsidig i sin føde og spiser gerne alt fra småmuslinger, småfisk, krebsdyr og planteføde.
- En hvinand kan blive op til 10 år gammel
Kilder: mst.dk, naturbasen.dk, dof.dk, politikkens store fuglebog. Featured billede: Hvinand hun på vej ud af redetræ. Foto: Max5128, Dreamstime.com.
