Guide til fuglene og fodring ved foderbrættet

Vinterfodring af havens fugle.
Holder du, ligesom jeg, af at betragte fuglene derude, kan du her læse om de forskellige fugles foretrukne menukort, se fotos af de almindeligste arter samt hente tips til hvordan du på bedste vis fodrer fuglene i haven. 

I vintertiden er vi mange, der har glæde af at fodre havens småfugle. Som oftest klarer fuglene sig fint uden havens foderhuse, men ved at fodre fuglene gennem vinteren, kvitterer de med et spændende nærvær lige uden for vores vinduer. Holder du, ligesom jeg, af at betragte fuglene derude, kan du her læse om de forskellige fugles foretrukne menukort samt hente tips til hvordan du på bedste vis fodrer fuglene i haven. Husk, hvis du først er begyndt at fodre regelmæssigt er det vigtigt at fodre vinteren igennem, da fuglene hurtigt bliver afhængige af din fodring.

SOLSIKKEFRØ OG FEDTKUGLER

Blåmejsen og den lidt større musvit er rigtig glade for solsikkefrø og nødder. Når man i forretningerne køber foderblandinger til havens fugle er det som oftest med 90 % korn (hvede) kun iblandet lidt solsikkefrø med mere. Ønsker du at målrette din fodring mod mejserne kan det derfor bedst betale sig at købe større poser (10 kg) udelukkende med solsikkefrø, da mejserne sjældent er glade for korn.
Når det kommer til mad ved foderbrættet er mejserne ikke sociale overfor hinanden. Det er derfor en god ide om muligt at fordele maden til flere fodersteder, f.eks. ved at hænge mejsekugler forskellige steder.  Som oftest flyver mejserne enkeltvis frem til foderbrættet, snupper et solsikkefrø og flyver straks væk igen i sikkerhed i en busk eller lignende, hvor mejsen åbner frøet for at nå ind til kernen.

Annonce:
Alt til havens fugle fra haveglad.dk – leveret til døren.

Blåmejsen og musvitten er de hyppigste mejser ved foderbrættet. Musvitten er den største mejse. Hannen kendes på den kraftige sorte bryststribe. Gråmejsen er en fin, lille mejse. Den er meget glad for solsikkefrø. Gråmejse kaldes også for sumpmejse.
Sortmejse
Sortmejsen ligner en lille bleg musvit. Den kendes på sin hvide nakkeisse-stribe.
Topmejsen ses kun i Jylland og på Fyn og næsten kun i haver i landområder. Jeg har aldrig oplevet at fuglene har hængt fast i nettet omkring fedtkuglerne, men alternativt kan man stikke et stykke ståltråd eller snor igennem kuglen til ophæng og fjerne nettet.
Halemejser
Halemejser er trods navnet ikke en mejse. De ses fåtallige ved foderbrættet, men søger gerne til mejsekugler.

Mejserne spiser også gerne fedt – og endda til nød kød i vintermånederne. Smeltet svinefedt (køb evt. palmin) iblandet solsikkefrø er derfor et hit blandt mejserne. Det er let at lave sine egne mejsekugler. En klassiker er at lade en smeltet fedtblanding størkne i en overskåret kokosnød, der kan ophænges i en gren derude. Hvis de større fugle (skovspurve og skader) besætter mejsekuglerne for hyppigt kan du hænge kuglerne op i en omvendt urtepotte. Her kan mejserne stadig komme til, mens de øvrige må opgive.

Stor flagspætte er meget glad for mejsekugler og kan hurtigt rydde pladsen. Også skovskaden spiser gerne fedtkugler og plukker dem gerne ned på jorden. Ved at hænge mejsekuglerne op inde i en omvendt urtepotte kan foderet beskyttes lidt, men selv holder jeg meget af spættens og skovskadens besøg og de får lov at spise med.

Solsikkefrø er også meget populært hos fugle som grønirisk, kernebider, dompap, stillits, bogfinke og kvækerfinke. Disse fugle har alle et kompakt, kraftigt næb, der let skiller solsikkefrøet for at nå ind til kernerne. Disse arter kan alle trækkes til foderbrættet, men ofte foretrækker de at blive fodret på jorden. Gerne, hvor der er gode oversigtsforhold, så en kat ikke kan snige ind ind på dem – og gerne hvor der er tætte buske eller en hæk i nærheden, hvor de kan søge dækning, hvis spurvehøgen dukker op. Dette gælder i øvrigt for de fleste af havens fugle.

Kernebideren kendes på sit kraftige næb. Den er ligesom grønirisken glad for solsikkefrø.
Grønirisk
Grøniriskens gule vingespejl er et godt kendetegn udover den olivengrønne farve. Hunnen er blegere grøn end hannen.
Dompap
Hos dompapperne bærer kun hannen den pragtfulde røde farve. Hunnerne er brune, men begge har sort kalot.
Bogfinke og kvækerfinke
Bogfinken er almindelig i haven. Den spiser helst fra jorden. Af og til dukker der nogle kvækerfinker op. Det er fugle på træk fra nord. De kendes fra bogfinken på bl.a. de orange skuldre og den lyse bug.
Stillits
Stillitsen er en smuk, farverig fugl. Den spiser gerne solsikkefrø.

KORN

Skovspurve og gråspurve spiser gerne det korn i foderblandingerne som mejserne ikke vil have. Skovspurvene kan være talrige. De forveksles ofte med gråspurve, der i dag desværre er gået en del tilbage i antal. Skovspurven kendes på den brune kindplet og nøddebrune kalot. Skovspurve og gråspurve er ikke så adrætte som mejserne og foretrækker at spise på jorden, men ellers gerne på foderbrættet. De kan også spise af mejsekugler, men kan ikke hænge så smidigt som mejserne. De er meget mere sociale end mejserne og kan i mindre flokke indtage pladsen omkring foderbrættet.

Gråspurv vs skovspurv
Gråspurven er ikke længere så talrig som den var en gang. Den forveksles ofte med skovspurven, der er blevet en hyppigere gæst i haven. Skovspurven har nøddebrun kalot og en sort kindplet. Begge arter spiser gerne korn, men også solsikkefrø.
Gulspurv
Gulspurven spiser gerne korn. Den er ofte glad for fugleneg.

Bor man i nærheden af åbne marker er der også gode chancer for besøg af gulspurve, der også holder meget af korn. Har man ikke spurve i haven kan det ikke betale sig at købe butikkernes vildtfoderblandinger. Kornet efterlades blot til musene. Har man rigtig mange spurve kan man overveje at købe korn hos foderstofcentraler frem for i supermarkeder. Det er meget billigere. Lav evt. et fælles indkøb med naboen.
Her, hvor jeg bor kommer der ikke sjældent fasaner på besøg. Fasanerne holder også meget af korn. De samme gælder for skovskader, skovduer og tyrkerduer.

Annonce:
Køb foderautomater, fuglekasser, foderbræt – med prisgaranti fra haveglad.dk.

Tyrkerdue og ringdue
Tyrkerduen og ringduen spiser også gerne korn.

ÆBLER OG BÆR
Droslerne, typisk solsort og sjagger spiser gerne æbler. En dag var jeg heldig at se en helt hvid solsort (en såkaldt leucistisk solsort, der mangler farvestof i fjerdragten) optaget af havens æbler. Du kan se en dogmevideo jeg optog med mit spejlreflekskamera: Hvid solsort
Æblerne er mest populære når jorden er frosset eller dækket af sne. Sjaggere kan dukke op i større flokke, men også enkeltvis ligesom solsorterne. Det er som regel ikke svært at lave en aftale med sit lokale supermarked om at få lov at få de gamle æbler til fuglene. Har man bærbærrende buske i haven er der mulighed for også at få besøg af flokke af silkehaler, der er på træk fra nord. Ofte er silkehalerne meget tillidsfulde. Vindrosler og overvintrende stære har også gerne bær på menuen.

solsort og sjaggere elsker æbler
Solsorten og sjaggeren er begge to hyppige drosler ved vinterhaven. De spiser gerne æbler og bær.

ROSINER
Rosiner er ovre i den dyre ende når det drejer sig om fuglefoder og jeg bruger det derfor sjældent. Solsorte, sjaggere, men også rødhalse spiser villigt rosiner.

MELORME
Så er vi ovre i den helt særlige afdeling! Melorme kan købes ved dyrehandlere eller flere steder direkte på nettet. Priserne ligger typisk på godt 100 kr for 1 kg. Melorme bruges hvis man vil forkæle havens rødhalse. Rødhalsen elsker melorme! Mine rødhalse må dog som regel nøjes med det smuld mejserne hakker af mejsekuglerne eller de rosiner eller havre jeg smider på jorden.

Rødhals
Rødhalsen elsker melorme, men tager også gerne det smuld, der falder under fedtkuglerne fra mejserne.

Vand til maden
Fuglene har brug for drikkevand. Om vinteren når vandet jævnligt fryser kan det være en udfordring, men prøv alligevel at give fuglene adgang til vand. Det er med til at øge fuglenes besøg. Læg evt. noget plastik i bunden af fuglebadet i vintertiden. Så er det ofte lettere at vippe den frosne is ud. Se også hvordan du holder fuglebadet frostfrit.

Renholdelse
Husk jævnligt at gøre foderbrædtet rent og fej tomme frøskaller væk fra foderstedet. Et rengjort, hygiejnisk foderbræt mindsker risikoen for sygdomme og smitte blandt fuglene.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder