Muldvarpen (Talpa europaea) – nyttedyr eller skadedyr?
De fleste vil nok mene, at muldvarpen ubetinget hører til gruppen af skadedyr. Den bliver i hvert fald bekæmpet intenst af mange. Ikke mange haveejere kan se det charmerende ved at få gravet græsplænen eller blomsterbedet igennem af den lille teorist og hvis man er golfspiller er det lille pattedyr heller ikke i høj kurs. Landmændene er ej heller begejstrede. De kan nemlig få problemer med eksempelvis pløjningen, hvis der er for mange muldvarpeskud på marken.
I dag bekæmpes de fleste muldvarper med saksefælder – og i nogle tilfælde med gift (gas). Men måske bør vi ændre lidt på vores opfattelse af muldvarpen?
Er velkommen i skoven.
Muldvarpen er nogle steder ligefrem et nyttedyr. I skovene er den velkommen. Her har man fundet ud af, at muldvarpen står for en stor del af udluftningen i jorden ved hjælp af dens mange, lange gange. Den bidrager derved til en bedre jordstruktur og indirekte til dannelsen af muld og derved en bedre træproduktion. Landmændene bør måske også ændre opfattelse, da en del af muldvarpens føde består af de insekter som landmændene i dag ser som skadedyr og bekæmper i stor stil. Eksempelvis stankelben- og oldenborre larver.
Designet til et underjordisk liv.
Muldvarpen har det i jorden, som en fisk har det i vandet. Med sin speciel-designede krop er den toptunet til et liv under jorden. Kroppens udformning og design kunne næppe skabes bedre af selv de største arkitekter. Alt fra de store gravekløer på forbenene til den følsomme snude og den korte, tætte pels. Det hele er tilpasset livet under jorden.
Muldvarpen er ca. 14-20 cm lang inkl. halen. Halen udgør ca. 2-3 cm. Som hos mange andre dyr, er hannerne lidt større end hunnerne. Det gør sig også gældende når vi ser på vægten. Her er vægten for hannen 90-115 g, mens hunnerne normalt ligger mellem 60 -90 g. Undtagelsen er dog når hunnerne er drægtige. Her kan de veje mere end hannerne.
Pelsen er kort og består af dækhår og uldhår som sidder næsten vinkelret ud fra kroppen. På den måde har det ingen betydning om muldvarpen kravler forlæns eller baglæns, pelsens kommer ikke i uorden. Pelsens farve er mørkgrå eller blåsort med en lidt lysere underside. Vinterpelsen er normalt lidt mørkere end sommerpelsen.
Ser dårligt, men har god lugte- og følesans.
Muldvarpen ser ikke særlig godt, men det er heller ikke nødvendigt til et liv under jorden. Derimod er dens lugte- og følesans meget udviklet. Det yderste af muldvarpens snude (trynen) er meget følsom. Den er selvfølgelig god til at lugte og følsom ved berøring, men den består også af et særligt organ kaldet Eimer’s organ. Det er et organ som kan registrere temperaturer og fugtighed. På snuden har muldvarpen nogle specielle hår, såkaldte varbørster (knurhår) som sammen med følehårene på resten af kroppen kan registrere eksempelvis trykbølger dannet af andre dyr som befinder sig i dens gange.
Muldvarpeskud
Ordet muldvarp betyder ”kaste muld”, hvilket passer perfekt til det lille pattedyr. Muldvarpens kraftige skulderparti, med de korte og brede overarmsknogler, gør den til en mester i at flytte jord. Hver af forpoterne er foruden de lange klør forsynet med 5 fingre og så har de en ”sjette finger”. Det vil sige, at der ikke er tale om en rigtig finger, men en seneknogle som er formet som et segl. Deraf navnet den ”sjette finger”. Når den graver sine underjordiske gange, sker det med forpoterne som kradser jorden løs. Når der er løsnet en passende mængde, skubbes jorden hen til en opstigende gang og presses op gennem jordoverfladen skiftevis med de to forpoter. Herved opstår de kendte muldvarpeskud.
Ynglesæson
Ynglesæsonen ligger i foråret og omkring maj-juni måned (man er stadigvæk ikke helt sikker på hvor lang tid hunnen er drægtig, men ca. 4 uger), føder hunnen sine unger. Hun får i gennemsnit 3-4 stk. De er nøgne og blinde ved fødslen og helt afhængig af moderen og hendes mælk de første 4-5 uger. Herefter går det stærkt. Muldvarpen er fra naturens side en enspænder, som helst lever alene og det gælder også for hunnerne. Det er kun i parringssæsonen, at artsfælder opsøger hinanden og så når hunnen har unger. Det gør også, at når ungerne er 2-3 måneder gamle begynder de at forlade deres mor. Igennem de måneder er hun blevet mere og mere aggressiv over for dem i håb om at de snart forlader hende.
Det underjordiske gangsystem
De underjordiske gange som muldvarpen graver, kan ligge i dybder helt ned til 1 meter afhængigt af omgivelserne. Det er nemlig både jordtype, højden på grundvandet og udvalget af føde som bestemmer dybden af gangene. Det mest almindelige er dog en dybde på 10-30 cm. Normalt breder en muldvarp sig over et areal på et par tusinde kvadratmeter og muldvarpeskuddene ses ofte med en afstand på 1-2 meter. Man kan dog ikke ud fra antal af skuddene sige hvormange muldvarper, der er i området.
Maddepoter af levende regnorme
Muldvarpen lever kun af animalsk føde. Den største fødekilde er regnorme, men også insekter, larver, tusindben og snegle mm står på menuen. Størstedelen af føden finder den i dens gange under jorden. Her gennemsøger den gangene flere gange i døgnet for føde. Muldvarpen går ikke i hi om vinteren, men da det kan være svært at finde føde laver den tit maddepoter. De består af regnorme. Muldvarpen bider de forreste led af ormene så de ikke kan flygte og derved kan de have depoter med helt op til 500 regnorme. Ud over den væske som er i føden har muldvarpen brug for ekstra vand. Det finder den over jorden ved vandhuller eller ved at slikke dug. Det sker om natten eller i de meget tidlige morgentimer.
Fjender
Muldvarpens største fjende er mennesket. Det skyldes, at mange ser den som skadedyr. Dog ser det ikke ud til at vores jagt på muldvarpen har gjort større skade på bestanden. Den er i hvert fald ikke et truet dyr. Muldvarpen har en lang række naturlige fjender. De unge, uerfarne muldvarper er mest udsatte. Det er det første år, hvor de skal ud og finde nye territorier og grave nye gange at de er mest udsatte. Her er det rovfugle som ugler, musvåger og hejrer som er på spil. Men også rovdyr som ræve, brud og lækatte har muldvarpe på menuen. De to sidstnævnte holder sig heller ikke tilbage med at gå ned i muldvarpens gange. Hunde og katte tager også muldvarper, men spiser dem ikke. Man mener, at kun omkring 40% overlever deres første leveår.
/MR
Kilder: Gyldendal; Danmarks Pattedyr af Bent Muus, Politikkens Forlag; Pattedyr i farver, Gyldendals åbne encyklopædi, Naturstyrelsen.
