I februar-marts taber de største og ældste hjorte deres gevir.

Kronhjorten er Danmarks største landlevende pattedyr. En stor kronhjort kan veje lige så meget som 10 rådyr. Ikke uden grund kaldes kronhjorten for skovens konge – selvom kronvildtet færdes lige så udbredt på de åbne, jyske klitheder. I februar taber de største og ældste hjorte deres gevir.

Det store, respektfulde gevir, der kan veje over 10 kg, er dog kun et-årigt. Hvert år i februar-marts kaster de store hjorte deres hovedpragt. De unge hjorte taber først geviret længere henne på foråret.
Lige så snart det gamle gevir er faldet af, begynder et nyt gevir af vokse frem. Det nye gevir er omgivet af en blød, fløjlsagtig hud, der kaldes bast. Under basten findes blodårer, der leverer næring til det voksende gevir. Hen på højsommeren er det nye gevir vokset frem i fuld styrke – ofte større end geviret fra året før.
Hjorten fejer huden – basten af gevirstængerne og snart er der igen kongelig værdighed over de store hjorte.

Det kræver tilladelse fra grundejer at indsamle gevir-stænger.

Kastestang fra kronhjort. Foto: Dreamstime.com.

Det kræver tilladelse fra grundejeren at indsamle fundne gevirstænger, der i fagsprog betegnes “kastestænger”.
Selvom det synes fristende er det ikke umiddelbart tilladt at hjemtage gevir-stænger man har fundet i naturen. Da kronhjortens kastestænger er efterspurgte og har en salgsværdi for skovens ejer kræver det tilladelse fra grundejeren.
I statens skove, der er offentligt tilgængelige – også uden for veje og stier, må man heller ikke indsamle de eftertragtede kastestænger. Her er årsagen dog ikke at begrænse publikums adgang, men at sikre dyrene en vis ro. Naturstyrelsen oplever nemlig at der er deciderede gevir-jægere, der følger krondyrenes veksler og skjulesteder med det ene formål at finde kastestænger fra kronhjorten.
Ifølge Naturstyrelsen har krondyrene behov for at hvile sig og spare på energien i den hårde vinterperiode, hvor fødegrundlaget også er mindre. Og den ro får dyrene ikke, hvis mere eller mindre organiserede gevir-jægere jager dyrenes opholdssteder.

Annonce

Skovgæster i statsskovene, der tilfældigt finder en kastestang de ønsker at beholde, skal kontakte Naturstyrelsens lokale enhed, typisk vildtkonsulenten.
/MR

Kilder: Naturstyrelsen. Featured foto: Sakalouski_Uladzislau, Dreamstime.

Annonce