Elegant kan man vel næppe kalde stankelbenet. Det lidt klodsede insekt med de lange ben som de fleste på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendtskab med. Stankelbenet er omgivet af flere myter og mange tror, at de både bider og stikker. Sandheden er en hel anden. De er nemlig ganske harmløse til trods for deres relationer til myggene.
Nyttedyr kontra skadedyr.
Der findes over 15.000 forskellige arter af stankelben (Tipulidae) i verden. I Danmark er der betydelig færre, knap 300 arter. Der er stadigvæk mange myter forbundet med stankelbenet. Ofte bliver de forvekslet med både stikmyg, mejere og edderkopper. Stankelbenet er egentlig blot en stor myg, men den hverken stikker eller suger blod.
De voksne stankelben optager faktisk ingen eller meget lidt føde i deres få levedage og føden består hovedsageligt af nektar. Stankelbens larver derimod er en helt anden sag. Her skal man ikke ønske sig for mange, hvis man er indehaver af en golfbane eller fin græsplæne. Larverne lever nemlig af plantedele og her er en græsplæne en sand lækkerbisken for en stankelbenslarve. Men spørger du fuglene, er laverne dog ikke skadedyr, men nyttedyr eller byttedyr. For larverne er fulde af næring og perfekt føde til de mange fugleunger.
Farverige arter.
Med så mange forskellige arter kan det være svært at kende dem fra hinanden og de fleste er da måske også det man betegner som lidt kedelige og grå. Muligvis derfor, at flere ofte forveksler dem med mejere og mejeredderkopper, dog er det kun stankelben af de tre grupper som har vinger. Men flere skiller sig alligevel ud af mængden ikke mindst de mere farverige arter som det sorte og gule stankelben: Gulbåndet stankelben (Nephrotoma crocata). Den forsøger med sine sorte og gule striber at se farlig ud (ligne hvepse) uden at være det. Fænomenet kaldes mimicry.
Danmarks største stankelben.
Og så er der lige kæmpe stankelbenet!
Kæmpestankelben (Tipula maxima) er den største art herhjemme med et vingespænd på op til 6,5 cm og et benspænd på op til 10 cm! Den er let genkendelig, ikke kun på størrelsen, men også på de brune trekantede felter på vingerne.
Vidste du;
At verdens største stankelben har en kropslængde på omkring 5 cm og et vingespænd på omkring 25 cm.
At hvis en fjende får fat i et af stankelbenets lange ben, brækker det nemt af. Stankelbenet klarer sig fint uden – og kan derved undslippe.
At man tidligere kaldte stankelben for ”øjenstikker” da man troede, at de stak i øjnene.
At larven forpupper sig under jorden, men langsomt arbejder sig op mod overfladen. Først når puppen er halvt over jorden kommer den voksne stankelben ud.
At stankelben ikke er udstyret med munddele og derfor ikke kan bide.
At larver fra nogle de danske arter kan blive 4 cm lange.
At stankelben hører under tovingernes orden (Diptera). Her er det bagerste vingepar omdannet til svingkøller, kaldet halterer. De fungerer som gyroskoper der hjælper til at holde orienteringen.
Fakta om stankelben:
- Tilhører insekter med fuldstændig forvandling fra æg til larve til puppe til voksen.
- Stankelben lægger æg i jorden.
- Lever både i skoven, ved søer og vandløb samt i det åbne land.
- Larven overvintrer til næste forår.
- Det er især på vingerne og deres mønstre, at stankelben identificeres.
MR/
Kilde: naturporten.dk, denstoredanske.dk, vestrehus.dk, entomologytoday.org, Politikkens: Hvad finder jeg i skoven.
