Ingen pardon til vildsvinet – en fredløs indvandrer

Lignende artikler

Vildsvinene er erklæret fredløse af politikerne og må jages året rundt. Foto: NaturGrafik.
Vildsvinene er erklæret fredløse af politikerne og må jages året rundt. Også efter solnedgang. Foto: NaturGrafik.dk.

Vildsvinet har indtaget Jylland.
Vildsvinet uddøde i Danmark som fritlevende dyr i begyndelsen af 1800-tallet, og det sidste oprindelige vildsvin blev angiveligt skudt ved Silkeborg i 1801 – 12 år før den sidste ulv blev udryddet. Begge arter er dog fornylig genindvandret til Danmark fra Tyskland. Ligesom ulven bliver vildsvinet modtaget med blandede følelser, men hvor ulven er beskyttet af lovgivningen er vildsvinet jagtet – og dømt fredløs året rundt af de danske politikere og myndigheder. På trods af den overhængende dødsdom har vildsvinet en fantastisk overlevelsesevne. I dag lever der således små, spredte grupper af vildtlevende vildsvin i Jylland. Der er gjort observationer i hele Jylland, men den største koncentration ses i det østlige Sønderjylland.

Vildsvinesoen føder normalt 4-7 unger om året og bestanden kan derfor hurtigt vokse. Her en ung gris. Foto: Sander van der Wel.
Vildsvinesoen føder normalt 4-7 unger om året og bestanden kan derfor hurtigt vokse. Her en ung gris. Foto: Sander van der Wel /Wikipedia.

Uønsket af landbruget
Årsagen til modviljen er først og fremmest landbrugsinteresser, hvor landbruget er bange for at vildsvin kan smitte tamsvin med svinepest og derved risikere at sætte en vigtig milliardeksport over styr. Risikoen for smitte anses dog for minimal, dels da de indvandrende vildsvin, der skjuler sig i Danmark ikke har påvist svinepest og fordi svinepest smitter ved fysisk kontakt mellem et smittet og et raskt dyr, eller via inficeret madaffald. DTU Veterinærinstituttet står bag hjemmesiden Vildtsundhed.dk, og skriver om vildsvin: ”Det må anses som meget usandsynligt at finde svinepest hos danske vildsvin.”
En anden hage ved vildsvinet er evnen til at lave alvorlige markskader på landbrugets afgrøder. Vildsvin kan således i ly af natten rode voldsomt op i f.eks. kartoffelmarker.

Ønsket af jægerne – og flere grønne organisationer
Jægerne hilser generelt vildsvinet velkommen tilbage i den danske natur – først og fremmest fordi det giver endnu en jagtbar dyreart at jage. Der er ligefrem lavet en støtteside for vildsvinet på facebook, der hedder ”Vildsvinets venner”.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening viser en svensk undersøgelse at kødværdien af nedlagte vildsvin overstiger omkostningerne som følge af vildtskader.

Vildsvinejagt er eftertragtet og mange jægere vil derfor gerne bevare en bestand. Her er nogle jægere ved at fjerne indvoldene fra en netop skudt gris.
Vildsvinejagt er eftertragtet og mange jægere vil derfor gerne bevare en bestand. Her er nogle jægere ved at fjerne indvoldene fra en netop skudt gris.

Påbud om nedskydning
Vildsvinet må jages året rundt. Selv en so må skydes fra sine små grise. Såfremt Naturstyrelsen får nys om at der findes frigående vildsvin på en ejendom, følger Naturstyrelsen politikernes pålæg om at vildsvinene bortskydes og giver ejeren påbud om dette. Naturstyrelsen kan ved ansøgning også give tilladelse til at dyrene jages før solopgang og efter solnedgang og ved brug af kunstigt lys.

FAKTA OM VILDSVINET
Vildsvinet (Sus scrofa) er det tamme svins vilde forfader. Vildsvinet anses for at være en nøgleart i naturskovssammenhæng, da dens roden i skovbunden skaber dynamik og bl.a. hjælper skovene med at selvforynge sig. Frø fra træerne spirer let, hvor vildsvin har rodet jorden op – og selvom dyrene æder en del af frøene, bliver andre frø dækket når vildsvinene graver med deres følsomme tryner.
Vildsvinet er stort set altædende og spiser både dyrisk føde (f.eks. larver, museunger, ådsler m.m.) og planteføde som urter, græs, blade, bær, frø og frugter.

Er vildsvin farlige?
Vildsvin regnes normalt ikke for farlige for mennesker. Dyrene er generelt meget sky og vagtsomme og flygter, hvis de får fært af mennesker. Anskudte og sårede dyr kan dog finde på at forsvare sig. Her udgyder især ornens (hannens) lange, skarpe hjørnetænder respekt. En so med smågrise, der føler sig truet kan også finde på at gøre udfald mod indtrængeren for at forsvare sit afkom, men vil normalt altid flygte med ungerne, hvis der er mulighed for det.
/MR

Kilder: Naturstyrelsen, dn.dk, vildtsundhed.dk, Wikipedia.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close