Skøn rønnebærsnaps!

RønnebærsnapsFra sensommer til hen på efteråret byder naturen på røde rønnebær og hvorfor ikke lave en dejlig snaps til de kommende vintermåneder? Min erfaring er, at jo kortere lagringstid, jo mere træder den bitre smag frem. Her kommer mit bud på en mere rund og mild snaps.

Af Marianne Riis, VisitNature

Det skal du bruge:

  • Et par håndfulde modne rønnebær uden stilk.
  • Vodka eller klar Brøndum snaps.
  • Eventuelt lidt akaciehonning til sødning.
Fremgangsmåde:

Klip stilkene af og læg bærrene i fryseren 2-3 dage.
Herefter lægges bærrene i en rengjort flaske med låg. Dæk bærrene med vodka eller snaps så der er omkring dobbelt så meget væske som bær. Lad herefter snapsen trække 10-14 dage.
Bærrene filtreres fra og snapsen smages til. Her kan eventuelt fortyndes med mere snaps eller vodka samt sødes med lidt honning. Men pas på ikke at søde for meget, da snapsen bliver mere mild ved lagring.
Personligt synes jeg, at snapsen er bedst efter at have lagret i mindst 3-4 måneder, men det er heldigvis en smagssag.

Annonce:
Lær af denne bog: Naturens spisekammer. Spændende mad fra Danmarks natur!

Husk!

At rønnebær skal fryses eller varmebehandles inden indtagelse. De inderholder nemlig parasorbinsyre som i enkelte tilfælde kan give nyreskader. Den risiko fjernes ved at fryse eller varmebehandle bærrene først. Har man dårlig lever bør man holde sig fra rønnebær.

Læs også: Sådan laver du rønnebærgele!

Featured foto: Wikipedia.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder