Mange dyr i naturen er svære at få at se. Nogle dyr er kun aktive om natten og tilmed sky overfor mennesker. Har man dog først øje for de tegn og spor som dyrene efterlader kan man få en meget spændende tur derude.
Dyreveksler
Mange dyr færdes af det samme net af stier hvergang de bevæger sig fra den ene del af territoriet til en anden. Disse stier kaldes for veksler. Vekslerne er trygge færdselsårer for vildtet når de bevæger sig om natten og afmærkes gerne af duftmarkeringer. Flere dyrearter kan godt benytte den samme veksel. Jægeren og naturfotografen benytter sig ofte af kendskabet til dyrenes veksler da de derved ved hvor der er gode chancer for at vildtet passerer.
Ædespor
Selvom dyrene kan være svære at få at se afsløres deres tilstedeværelse bl.a. af deres ædespor. Går man en tur i skoven kan man næsten altid finde grankogler, der er gnavet af mus og egern. Musens gnav er let at kende fra egernets, idet musen gnaver koglen fint og tæt. Egernets kogler er mere flossede.
Store dynger under et træ vidner om et spætteværksted. I et hul eller en grenvinkel kiler spætten en kogle fast og hakker derefter i koglen for at få adgang til de olieholdige frø. Når koglen er bearbejdet smides den ud og en ny kogle kiles fast. Derved kan der opstå store dynger af kogler under et spætteværksted.
Huller i myretuen
Myretuerne har i sagens natur en særlig fremtoning i skoven. Prøv at lægge mærke til om myrernes palads har været under angreb! Særligt om vinteren ses gerne dybe huller i myretuen. Det er spættens værk i sin iver for at få fat på myrerne og deres æg i tuens indre. Et sådan angreb kan være ganske skæbnesvangert for myrerne. Ikke så meget på grund af spætten, men på grund af vinterkulden, der får lettere ved at trænge ind i tuen. Myrer dør allerede ved få graders frost.
–
