Postkassehugormen

Hvert år i det tidlige forår har vi en særlig gæst, der dukker frem ved vores postkasse, der står ude ved indkørslen. Det er en lille hugorm, der på denne tid viser sig som et forårstegn.

Hvert år i det tidlige forår har vi en særlig gæst, der dukker frem tæt ved vores postkasse.

Af Marianne Riis.

Vi bor ude på landet – omgivet af natur. Hvert år i det tidlige forår har vi en særlig gæst, der dukker frem tæt ved vores postkasse. Den kommer næsten samtidig med vipstjerten – og det er næsten blevet et ritual at være den første i familien, der får øje på den lille slange, der hvert år vokser sig lidt større.

Vores postkassehugorm dukker op samme sted hvert år i det tidlige forår. Sidst i april forsvinder den – og vi ser den først igen om et år.

Postkassehugormen, som slangen meget passende er blevet døbt, har et par solpletter, hvor den ynder at ligge helt stille og ubemærket – typisk kun et par meter fra postkassen. Avisbudet smider avisen i fra bilen – og har aldrig opdaget den. Jeg har engang adviseret postbudet, der så forskrækket ud, men slangen var pistvæk da den skulle fremvises. Et par tramp i jorden og den forsvinder straks ind under en busk. Til gengæld har mine to drenge en daglig naturoplevelse i denne tid – og der skal oftest gøres et stop ved postkassen når de kommer hjem fra skole og børnehave – for lige at hilse på.

Slangen har fået mælkede, uklare øjne. Den skal snart skifte ham (slangeskind). I denne tid ser den dårligt. Når hamskiftet er foretaget har hugormen mere skarpe og klare farver og den bliver mere livlig.

Børnene har lært at de ikke må røre den, men gerne kigge! Hugormen lader os i morgentimerne komme helt tæt på – nok fordi vejret endnu er køligt.
Vores postkassehugorm er en han. Han-hugormene kommer tidligere frem end hunnerne. Han kendes på det næsten altid sorte zigzag bånd ned ad ryggen og den ofte grå eller gråbrune bundfarve. Hunnens rygmønster er gerne mørkebrunt.

Forsvinder snart – og kommer først tilbage om et år.

Hugorme skifter ophold og lokalitet i forhold til årstiden. I god tid inden vinteren søger slangen mod en egnet overvintringslokalitet – gerne det samme område år efter år. Der skal være frostfrit, uforstyrret og fri for oversvømmelser. Om foråret når solen begynder at få magt dukker den frem igen. Senere forsvinder slangen mod den lokale hugormebestands parringsområde, der som regel ikke ligger så langt fra vinterkvarteret. Senere igen, efter strabadserne, vandrer hugormen til sommerkvarteret, der kan være 1-2 km væk – gerne til præcis samme område som året før. Vi ved derfor at vores postkassehugorm snart forsvinder – og vi formentlig først ser den igen til næste forår i marts-april.

Vidste du at hugorme kun bider i forsvar?
Hugormens rækkevidde når den bider er ret kort – ofte under 25 cm.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...