Rejnfan – den udødelige urt

Fra højsommer til det tidlige efterår blomstrer den gule rejnfan. Den krydret duftende plante har en spændende historie.
Fra højsommer til det tidlige efterår blomstrer den gule rejnfan. Den krydret duftende plante har en spændende historie.

Rejnfan giver sensommeren farve.

Af naturvejleder Niels Lisborg.
Fra højsommeren til ind i det tidlige efterår står den kraftige plante rejnfan (Tanacétum vulgáre) med gule blomster i markskel og grøftekanter. Udover at kaste farver i landskabet bærer den krydret duftende plante på en spændende historie, der tager os med tilbage til middelalderen. Til en tid, hvor danskerne gjorde brug af naturens og planternes kræfter på samme måde som nutidens regnskovsindianere.
Den aromatiske, flerårige plante kan blive over 1 meter høj. De grønne blade er fjersnitdelte og lidt bregneagtige. Navnet ”rejnfan” kommer af det tyske ord ”rainfarn”, der betyder bregne som vokser langs markskel. Rejnfan hedder stadig rainfarn på tysk. Et smukkere, mere poetisk navn er guldknap. Blomsterne kan faktisk godt minde om knapper.

Herba immortalis – den udødelige urt
Planten omtales i gamle lægebøger som herba immortalis, hvilket er latin for “den udødelige urt”. Sandsynligvis med henvisning til at man brugte den let giftige plante til at gnide de døde med for at undgå, at de blev fortæret af maddiker og andet utøj. I samme boldgade er rejnfan også blevet anvendt som ormemiddel til indvortes brug samt mod lus og lopper.

En hyggeligere anvendelse af planten har været til farvning af garn og uld, der får en fin gul farve.

“måske tager jeg et par kviste fra buketten og smider i brændeovnen en vinterdag, hvor vinden hyler derude og det er historiefortælletid om et land for længe siden…”

En trolddomsurt, der holder det onde på afstand.
I datidens folketro blev rejnfan også regnet for at besidde særlige kræfter – en slags beskyttende trolddomsurt. Placerede man sit barn i røgen fra rejnfan, kunne intet ondt ramme barnet. Og når det tordnede og lynede over huset – og familien lidt ængstelig krøb sammen, kunne rejnfan forhindre at lynet slog ned i huset ved at smide stilke af urten ind i ildstedet. Den opstigende røg ville holde lynene på afstand. Rejnfan bruges stadig af biavlere til at lave røg, der pustes på bierne når biavleren skal tilse bistadet eller høste honning.

rejnfan

Pluk en buket
Jeg plukker gerne en buket rejnfan hvert år i sensommeren og lader den tørre under loftet i spisekammeret. Jeg kan godt lide den aromatiske, krydrede duft – og hvem ved, måske holder den virkelig utøj væk? Og måske tager jeg et par kviste fra buketten og smider i brændeovnen en vinterdag, hvor vinden hyler derude og det er historiefortælletid om et land for længe siden…

Biavl.dk, SkanderborgMuseum.dk, Wikipedia. 

ANNONCE

Læs også...

ANNONCE

Mere fra NaturGuide.dk