Rejnfan – den udødelige urt

Fra højsommer til det tidlige efterår blomstrer den gule rejnfan. Den krydret-duftende plante har en spændende historie.

Rejnfan giver sensommeren farve.

Fra højsommeren til ind i det tidlige efterår står den kraftige plante rejnfan (Tanacétum vulgáre) med gule blomster i markskel og grøftekanter. Udover at kaste farver i landskabet bærer den krydret duftende plante på en spændende historie, der tager os med tilbage til middelalderen. Til en tid, hvor danskerne gjorde brug af naturens og planternes kræfter på samme måde som nutidens regnskovsindianere.
Den aromatiske, flerårige plante kan blive over 1 meter høj. De grønne blade er fjersnitdelte og lidt bregneagtige. Navnet ”rejnfan” kommer af det ældre tyske ord ”rainfarn”, der betyder bregne som vokser langs markskel. Rejnfan hedder stadig rainfarn på tysk. Et smukkere, mere poetisk navn er guldknap. Blomsterne kan faktisk godt minde om knapper.

Herba immortalis – den udødelige urt

Planten omtales i gamle lægebøger som herba immortalis, hvilket er latin for “den udødelige urt”. Sandsynligvis med henvisning til at man brugte den let giftige plante til at gnide de døde med for at undgå, at de blev fortæret af maddiker og andet utøj. Rejnfan har også været anvendt i hønsehuse for at fordrive parasitter. I samme boldgade har planten også været anvendt i sengehalm for at holde lus og lopper væk.

En hyggeligere anvendelse af planten har været til farvning af garn og uld, der får en fin gul farve.

Rejnfan kan bruges til farvning.

En trolddomsurt, der holder det onde på afstand.

I datidens folketro blev rejnfan også regnet for at besidde særlige kræfter – en slags beskyttende trolddomsurt. Placerede man sit barn i røgen fra rejnfan, kunne intet ondt ramme barnet. Og når det tordnede og lynede over huset – og familien lidt ængstelig krøb sammen, kunne rejnfan forhindre at lynet slog ned i huset ved at smide stilke af urten ind i ildstedet. Den opstigende røg ville holde lynene på afstand. Rejnfan bruges stadig af biavlere til at lave røg, der pustes på bierne når biavleren skal tilse bistadet eller høste honning.

Selvom rejnfan har været anvendt til at holde lus og lopper på afstand, så er mange insekter glade for rejnfan. Her er det sommerfuglen Det hvide w, der suger nektar.

Pluk en buket til tørring

Rejnfan har en aromatisk, krydret duft. Den egner sig fint til tørring og det er hyggeligt ud med en buket, der hænger ned fra loftet f.eks. i sommerhuset og “holder det onde væk”. Kombineret med plantens spændende historie er den en fin måde at gemme sensommerens gyldne farver. Rejnfan er ikke så let at plukke, da stænglerne er seje. Brug en saks, hvis du vil samle en buket.

Biavl.dk, SkanderborgMuseum.dk, Wikipedia. Artiklen er oprindelig fra 2018, men opdateret i 2023.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...