Vi er taget med på ulvetur ved Ulfborg i Vestjylland, hvor ulvens hjemkomst deler vandene. Ulvekyndige vestjyder tilbyder nu undervisningsture om ulven – på ulvens hjemmebane.
Selvom det er helt tilbage i 2012 at ulven officielt vendte tilbage til Danmark, så deler det sagnomspundne rovdyr stadig vandene. I samme periode har man dårligt kunne undgå at høre om gruppen ulvetracking.dk – en gruppe af private initiativtagere, der har fulgt ulvens udbredelse herhjemme – nu i et tæt samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum.
Et par af initiativtagerne blandt ulvetracking.dk mener, at der er mange myter og misforståelser omkring ulven, og har derfor som et relativt nyt tiltag startet guidede undervisningsture for små grupper. Turene tilbydes i regi af Kronheden.dk – en tur- og naturportal til området midt i ulveland ved Ulfborg i Vestjylland. NaturGuide.dk var inviteret med på tur – årets sidste, inden foråret og ynglesæsonen for alvor sætter ind og naturen derfor har brug for ekstra ro.
Ulve(hader)land
Da vi møder byskiltet i den lille by Ulfborg, kommer vi uundgåeligt til at tænkte på den episode, der blev landskendt da en landmand og politiker fra Liberal Alliance jagtede en forvirret, ung hun-ulv med sin traktor, hvorpå faderen til samme politiker senere dukkede op og skød ulven med tre skud ud af vinduet fra sin bil. “Vi er nu midt i ulvehaderland“, siger jeg spontant til min fotograf og ledsager, der kørte bilen. En udtalelse jeg dog senere måtte moderere.
Da vi når frem til mødestedet, et afsides beliggende landsted som de fleste nok vil betegne som “langt ude”, møder vi indenfor i mødelokalet en lille gruppe mennesker, der alle er deltagere i ulveundervisningsturen. Der er sat kaffe og hjemmebagte, lune kanelsnegle frem – og snart sidder vi omkring bordet. Flere er kommet langsvejs fra – bl.a. fra Djursland, Fanø og Sønderjylland.
Kim Møller træder ind i lokalet og byder frisk velkommen. Han er dagens turguide sammen med Paw Sahl Rasmussen, der vil tilstøde os senere ude i skoven. Tilsammen udgør de den nye naturformidlingsvirksomhed Kronheden I/S
Bor og lever med ulve
Kim har boet her i 20 år og har haft ulvene inde på nært hold mange gange. Han taler ravjysk, er jæger – og bor midt i ulveland. Og alligevel er han varm tilhænger af ulven som art og mener at danskerne har meget at lære om ulven. Han vil gerne formidle om ulven uden at det skal gøres lyserødt. Problematikkerne omkring det tilbagevendte rovdyr skal også frem.
“Min kone går gerne tidlige morgenture i området, nogle gange kl. 5 om morgenen. Hun har set ulvene to gange. Min datter på 17 år løber i skoven. Vi har aldrig haft problemer”, fortæller Kim – og tilføjer at han på overvågningskamera ved huset endda har optaget store ulvehvalpe ved indkørslen til huset.
“I starten var jeg lidt betænkelig ved ulvene i skoven”, siger Kim – og indrømmer at han faktisk dengang gerne tog en kraftig vandrestok med når han var ude på tur. “Men det er jeg ovre! Jeg har forlængst langt stokken fra mig”, fortæller han – og beretter videre om nogle helt fantastiske observationer – og nærkontakter med ulvene, alt i mens vi ser nogle unikke filmoptagelser af et dansk ulvekobbel, der lever et sted derude – ikke langt fra hvor vi nu sidder og gumler kanelsnegle.
“Man må forstå folk”, siger Kim. “Vi har haft folk, der har grædt af lettelse over dna-analysen af lorten viste ræv – og ikke ulv!”
“Vi ser næppe ulvene”
Kim fortæller energisk – og vi får meget ny viden om ulven, men vi har allerede overskredet tiden i lokalet. Nu skal vi ud! Ud i den virkelige verden! Ud til det skov- og hedelandskab som ulvene har taget til sig. “Vi ser næppe ulvene”, fortæller Kim, “men der er gode chancer for at vi finder ulvelort eller ser ulvespor”, tilføjer han. “Det plejer vi at gøre”.
Efter kortegekørsel ud igennem Stråsø Plantage møder vi Paw Rasmussen på en p-plads, hvor han kort introducerer sig selv. Herfra skal vi ud på en 4 km vandretur og der bliver spurgt om alle er ok med at gå?
Kim lægger hårdt fra land – og snart er den lille 10-mandsgruppe opdelt i en for- og bagtrop. Paw følger op nedefra – og forsikrer at vi nok skal nå med. “Jeg ved også hvor vi skal hen”, tilføjer han med et smil til et par lidt ældre deltagere.
Jeg spørger om ikke at vores ulvetur og ulveturisme vil forstyrre ulvene? Kim fortæller, at han ikke oplever egentlig ulveturisme. Der har altid været en vis trafik af mennesker i området, der for en stor del er offentlig ejet. Folk tager på heden for at samle bær og i skoven for at plukke svampe som de altid har gjort – og ulvene ved at der er aktiviteter i skoven og tilpasser sig.
Paw fortæller, at de er opmærksom på ikke at forstyrre ulvene – og derfor er det også den sidste tur i denne omgang. Foråret banker på – og det er tid til at naturen skal have mere fred – ikke kun af hensyn til ulvene.
Det er tåget og diset, men det får blot skoven og heden til at virke vildere – ja nærmest lidt mere mystisk og eventyrlig. Tilmed er det usædvanligt vindstille. Vi kan høre de små fuglekonger vimse rundt i trækronerne.
De perfekte rammer for en ulvetur! Kronheden og Klosterheden rummer i øvrigt et af landets største skovområder.
Kim spejder udover et indhegnet hedeareal med en særlig termisk kikkert, der kan opfange varmen fra et dyr – eller menneske, viser det sig. Kikkerten afslører nemlig to skikkelser ude i horisonten, der med det blotte øje er mere eller mindre skjult i tågen. “Her angreb ulven tidligere nogle får”, beretter Kim og Paw, og lægger ikke skjul på at ulven kan skabe problemer for bl.a. fåreholdere.
Heldigvis er der også nogle tiltag, der kan gøres for at holde ulven på afstand og vi får en snak om ulvesikkert hegn og effekten af stød i hegnet – og om nye tiltag med brug af vogterhunde, der bogstaveligt passer på fårene og smider ulven på porten.
Ulven skaber problemer, men alt er relativt.
Der diskuteres – eller måske snarere drøftes lidt blandt deltagerne om det ubehagelige i at ulven kan finde på at dræbe husdyr. I følge officielle tal fra Miljøstyrelsen blev husdyr angrebet 28 gange i 2018. Som en af deltagerne indskyder, så sættes det dog lidt i relief af, at mere end 8000 danske grise dør hvert år – alene under transport, i følge Fødevarestyrelsen.
Tågen synes at tiltage. Vi er nået ud på et åbent, kuperet hedeterræn. Det er nu vi skal holde øjnene åbne for ulvespor, oplyser turguiderne. Vi fordeler os lidt og kigger intenst efter spor i de sandede flader. Vi finder snart spor af både ræv, grævling og kronvildt – men ikke ulv.
På spejdermanér er Paw begyndt at gå i forvejen mens han afsøger landskabet for spor, der kan pege på ulven. Et par af turdeltagerne spotter et par store poteaftryk, men Kim afviser det umiddelbart. “Det er ikke stort nok – i hvert fald ikke til en voksen ulv. “Jeg tror det er hund”, siger han – og antagelsen bestyrkes af et sæt støvleaftryk, der få meter derfra følger hundens retning.
Så sker det vi har ventet på! “Her”, råber Paw. Vi iler til og Paw peger ned. Det er godt nok pænt store poteaftryk. “Det er ulv!”, fastslår Paw.
Ikke langt derfra finder vi endnu bedre spor. Denne gang fra to ulve. “Det største aftryk er fra han-ulven”, oplyser Paw – “og her ved siden af den lidt mindre hun-ulv”
Det er ret vildt! Vi står her midt i et stort, øde og tågeindhyllet naturområde og ser på ulvespor! Ulvespor afsat i et stykke dansk natur! Alle deltagerne er ret begejstrede. Ingen har set ulvespor før.
Dagslyset er begyndt at aftage og tågen synes at tage yderligere til og visker horisonten ud med disede skyer. Vores guider melder at det er tid at vende tilbage. Der er et par km hjem til bilerne – gennem skov og mose.
Det har været en fantastisk tur og vi fik hvad vi kom efter! Mere viden om ulve, spændende fortællinger om at bo og leve i ulveland – og bedst af alt: Vi fandt ulvespor! Ulvespor afsat ude på den jyske hede i en af de vildeste kulisser jeg længe har oplevet – godt hjulpet på vej af tågen, der bortviskede alle tegn på industri og civilisation i horisonten – og styrkede illusionen om at vi var langt ude i den danske “vildmark.”
På vejen hjem gennem skoven danner jeg og min ledsager bagtrop. Vi stopper flere gange og lytter til den stille skov. Der er musestille bortset fra et par korsnæb, der passerer højt over trætoppene. Gad vide om der er en ulv et sted derude, der betragter os med gule øjne…? De øvrige deltagere er langt foran og næsten ude at syne. Vi bliver stående alene et minut mere og lader os bjergtage af stilheden inden der hankes op i fototasken og vi sætter det lange ben forrest for at indhente flokken.
Kronheden.dk arrangerer ulveture igen senere på året. Det kan du læse mere om på hjemmesiden Kronheden.dk.
