Det er et bredt flertal i folketinget som har vedtaget en ny lov, der forbyder salg af invasive plantearter.
Danske arter under pres.
Det er blandt andet planter som rynket rose og gyldenris, der presser de danske hjemmehørende arter ud af deres levesteder. I en rapport fra Det Økonomiske Råd fra 2014 fremgår det, at staten bruger 5 millioner kroner om året til at bekæmpe rynket rose alene. Dertil kommer alle de andre invasive arter, hvor man samlet vurderer, at omkostningerne løber op i godt 900 millioner kroner om året.
Det har fået et bredt flertal i folketinget til at vedtage en ny lov som gør det forbudt, at sælge de invasive arter på blandt andet planteskoler.
Forbudet kommer kun til at gælde salg af planter så der ikke sættes yderligere planter ud i naturen. Har man eksempelvis allerede en rynket rose i haven vil det stadigvæk være tilladt.
MR/
Kilde: b.dk