Hybensuppe – en anderledes forret

Lignende artikler

Når bærerne først er rensede, er det utrolig nemt og hurtigt at lave. Suppen, der har en lidt sød smag, er god til f.eks. en anderledes forret.
Når bærerne først er rensede, er det utrolig nemt og hurtigt at lave. Suppen, der har en lidt sød smag, er god til f.eks. en anderledes forret.

Hybensuppe af Marianne Riis, VisitNature.
Hybensuppe er måske ikke en af de mest kendte måder at bruge hyben på, men denne lidt oversete ret smager rigtig dejligt. Når hybenfrugterne først er rensede, er det utrolig nemt og hurtigt at lave. Suppen er super til f.eks. en anderledes forret.
Hyben er den frugt som sidder på vilde roser, men dem vi her benytter er fra Rynket rose (Rosa rugosa) eller Hyben-Rose som den også kaldes. Rynket rose er velkendt af de fleste og findes ofte i sommerhusområder, kystområder eller i levende hegn. Rosen plantes ikke mere da den regnes for en uønsket, invasiv art, men den er alligevel vidt udbredt over det meste af landet. De ret store hyben er orangerøde og lidt flade i faconen.

Opskrift:
Ca. 40 modne hyben (renses og blomst, stilk, kerner og kløpulver fjernes)
6-7 dl vand
½ dl sukker
1 knivspids salt
Persille
Cremefraiche
Eventuelt lidt friskpresset citronsaft

Bring vandet i kog og hæld hybene i. Lad dem småsimre ca.20 min. Tilsæt sukker og rør rundt indtil alt sukker er opløst.
Bring vandet i kog og hæld hybene i. Lad dem småsimre ca.20 min. Tilsæt sukker og rør rundt indtil alt sukker er opløst.

Sådan gør du:
Bring vandet i kog og hæld hybene i. Lad dem småsimre ca.20 min. Tilsæt sukker og rør rundt indtil alt sukker er opløst.
Hvis suppen laves udenfor over bål, så smag til med salt og eventuelt lidt friskpresset citronsaft. Server den med lidt cremefraiche og hakket persille.
Hvis du derimod står hjemme i køkkenet, synes jeg, at suppen kun bliver bedre af at blive blendet, så den bliver lidt mere cremet og fyldig. Herefter smages til med salt og citronsaft. Serveres ligeledes med cremefraiche og finthakket persille.
Suppen serveres varm
Hvis suppen bruges som forret er ovenstående til ca. 4 personer, men hvis det er som hovedret skal man lave dobbelt portion.

TIP: Når hybenfrugterne skal klargøres, er det nemmest først at fjerne stilk og blomst. Herefter halveres de og kernerne og kløpulver fjernes med en lille ske eller en urtekniv.

Hyben kan plukkes i august-september.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close