Vinteren har været mild og mus og andre smågnavere har ikke haft et beskyttende skjold af sne at gemme sig under. For natuglen betyder det at der har været lettere at finde føde. Det kvitterer uglemor for ved at lægge ekstra mange æg i reden.
På lydløse vinger lander uglefar i umiddelbar nærhed af reden, der er skjult i et gammelt, hult træ. Sådanne træer er mangelvarer i de danske skove, men dette uglepar har været heldige og har holdt pladsen gennem flere år. Uglemor har allerede æg i reden og de kan klække når som helst, selvom vi kun er i den første forårsmåned. Æggene blev lagt allerede i februar og der er flere æg end normalt. Den milde vinter og masser af byttedyr smitter af på familieforøgelsen. Natuglens yngletid er ofte fra marts til primo juni, men i gode, milde år kan æggene lægges allerede i februar. I de forgange vintermåneder har man kunne høre de gamle ugler, der gerne danner par for livet.
Natuglen er Danmarks mest almindelige ugle. Den er udbredt over det meste af landet – særligt i områder med ældre løvskov. Hannens klassiske tuden høres særligt op til yngletiden. Ofte intensiveres nattens tuden allerede fra december.
Uglemor planlægger familieforøgelsen ud fra sin egen foderstand. Fede uglemødre lægger flere æg.
Natuglehunnen kan selv bestemme, hvormange æg hun vil lægge – og hun lægger planen for familien ud fra hvordan forholdene har været i den forgangne vinter. Har vinteren været i uglernes favør – med mildt vejr og god tilgang til byttedyr, så er uglehunnen selv i en god foderstand og det giver overskud til flere unger. Det betyder at hun lægger op til 5-7 æg i forhold til mere normale år, hvor antallet af æg er 2-4 æg. Modsat har forholdene været barske og tegner det tidlige forår hårdt – f.eks. hvis landet er dækket af sne, så lægges måske kun 1-2 æg. I hårde år yngler uglerne senere. Forskning har dog vist, at de ugleunger, der bliver udruget tidligst på året, har størst chance for at overleve. På dette tidspunkt er ungernes potentielle fjender, duehøgen og musvågen, selv optaget af at ruge.
Uglemor får “mad på sengen”, mens hun ruger
Æggene udruges udelukkende af hunnen i løbet af ca. 30 dage. Mens hunnen ruger bringer hannen føde til hende. Når æggene klækker bidrager han også aktivt de følgende uger med at bringe føde til ungerne.
Ugleungerne forlader reden før de kan flyve. Det er ikke uden risiko!
Ugleungerne forlader reden før de evner at flyve. De dunede unger bruger deres næb og kløer til at kravle ud på grenene, hvor forældrefuglene i nattetimerne bringer føde til dem. Ungerne er i denne tid særligt udsatte. Mange ugleunger når aldrig at blive flyvefærdige og tages af andre rovfugle som duehøg, musvåge eller stor hornugle. Ugleunger, der dratter ned på jorden er et let bytte for ræve. En del ugleunger evner dog selv at klatre op igen, hvis de falder ned, men nogle vil dø. De gamle ugler yder også ungerne en vis beskyttelse. Der er flere eksempler på velmenende mennesker, der har fundet en ugleunge på jorden – og vil sætte den op i træet igen, hvorpå uglemor pludselig er kommet susende som en lydløs skygge og har angrebet. Ugleklør i ansigtet kan mærkes!
/MR
Kilder: Naturvejleder.dk, Miljøstyrelsen/mst.dk.
