De fleste af os forbinder vel sommerfugle med sommer og solskinstimer? Men hovedparten af de danske arter hører til gruppen af natsommerfugle, hvor flere, danske arter faktisk har flotte mønstre og farvetegninger selvom de flyver efter mørkets frembrud.
Slår man “sommerfugle” op på Wikipedia” fremkommer at sommerfugle (Lepidoptera) er en orden blandt insekterne med to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel. Ordenen omfatter cirka 130 familier og i alt 175.000 arter, hvoraf hovedparten er natsommerfugle.
I Danmark er der registreret omkring 2.500 arter i Danmark, men kun en meget lille del, omkring 90 arter, hører til dagsommerfuglene.
Selv her i den mørke tid, hvor vi de fleste af os nyder de varme stuer, så sværmer der natsommerfugle derude i vintermørket. En af dem er Poppelspinderen (Poecilocampa populi). Poppelspinderen kaldes på engelsk for “December Moth” – December-natsværmeren.
I Danmark træffes poppelsværmeren næsten overalt – selv i byerne. Den tiltrækkes gerne af lys. Også frostmålerne har deres højtid nu. Se også Sommerfuglesex i vinterkulden.
/NL
Kilder: Wikipedia, fugleognatur.dk, danskesommerfugle.dk.