Ægkraver fra boresnegle på stranden
Med barndom og opvækst i det nordlige Vendsyssel har der aldrig været langt fra havet – hverken Kattegat eller Vesterhavet. Selvom jeg forlængst har forladt min gamle hjemmebane, så har kysten stadig en særlig plads. Det er altid spændende at vandre langs kysten – og se hvad havet har båret ind på stranden.
Denne forårstur langs vestkysten for foden af Skagens odde var særlig interessant. Det havde nemlig fornylig blæst og stormet en del i den forgangne vintermåned og det havde efterladt mængder af opskyl – både tang, konkylier, drivtømmer, men desværre også garnrester og plastik.
På stranden var der mange slags fine strandskaller – fra hjertemuslinger til pelikansfods-snegle, men dér i vandkanten lå også nogle underlige, lidt gummiagtige halvringe. Der er dog ikke noget syntetisk over disse. De har biologisk oprindelse og kommer bogstaveligt op ad sandet på havbunden. Det er havets rov-levende boresnegle, der nede i sandet producerer et kravelignende bånd med snegleæg. Ægmassen og båndet, hvor æggene sidder i hulrum, er bl.a. opbygget af sandkorn.
Drama på liv og død i sandbunden
De næsten kuglerunde boresnegle lever nedgravet i bunden – og selvom vores dejlige sandkyster kan virke fredelige og idylliske, så afspiller der sig et sandt drama når disse rovsnegle går i aktion. Boresneglene æder levende bytte, gerne muslinger. Boresneglen har en stor fod som den fastholder sit bytte med, så muslingen ikke stikker af. Nede i sandbunden begynder nu et langt drama, der kan strække sig over flere timer. Sneglen begynder nemlig at bore et hul igennem muslingens skal. Det sker med sneglens raspetunge, men også kemisk, kombineret med en syre. Når sneglen får brudt muslingens skal med et lille hul, så stikker sneglen sin snabel ind og æder den levende musling. Der er dramatik for alle pengene i naturens verden!
