Markfirben, Lacerta agilis.
Udseende.
Markfirbenet er større og kraftigere end det almindelige firben. Det kraftigere hoved har en mere afstumpet snude. Markfirbenet kan blive 23 cm. lang. Det er hunnerne, der bliver de længste.
I yngletiden om foråret får hannerne en flot, grøn farve og skiller sig således tydeligt ud fra hunner og ikke mindst det almindelige firben. Markfirbenet træffes bl.a. på heder og klitter. Der er størst chance for at se markfirbenet, når det solbader, hvilket oftest sker midt på formiddagen og sidst på eftermiddagen.
Udbredelse og levevis
Markfirbenet findes i stort set hele Danmark med undtagelse af dele af Lolland-Falster, Langeland samt vores mindre øer.
Markfirbenet kan findes på heder, sandede marker, klitter og skråninger. På dens foretrukne levested må der gerne veksle mellem åbne, vegetationsløse sandflader, hvor den kan solbade og græs- og urteområder, hvor den kan søge skjul og finde føde. Markfirbenet lever gerne mange sammen i et område. Der tales ligefrem om små kolonier af markfirben med 30-40 dyr.
Om foråret dukker hannen først op fra vinterdvalen, hvor den begynder at solbade. I løbet af maj dukker hunnerne frem og parringsperioden begynder.
Imens det almindelige firben føder unger, så lægger markfirbenet æg. I juni finder hunnen et solbeskinnet sted, hvor hun kan udgrave et sted, 5-10 cm dybt, for at lægge sine æg. Efter æglægningen dækkes de 6-12 æg med sand. Det er nu op til solen, at udruge æggene. Har sommeren været tilstrækkelig varm, klækkes æggene i august-september.
De voksne markfirben går i dvale igen når vejret begynder at blive køligere i september. Firbenet finder et forladt musehul eller graver selv en lille hule ind i en skrænt. De unge, nyklækkede markfirben kan blive fremme til helt ind i oktober-november.
Føde
Markfirbenet lever af insekter. Især larver, græshopper og biller.
Fjender
Markfirbenet har mange fjender. Tornskader, krager og mange rovfugle tager gerne firben. Firbenet kan smide halen, hvis den bliver angrebet. Halen bliver ved med at sprælle et stykke tid efter at firbenet har sluppet den. På den måde afleder halen opmærksomheden fra selve firbenet. En ny, mindre hale vil senere vokse ud.
Begge arter af firben er fredet i Danmark.
Kilder: Naturstyrelsen, Nordens padder & krybdyr 2001; Kåre Fog, Schmedes & Rosenørn de Lasson.
