Myggestik om vinteren! Hvad pokker er meningen?
Af naturvejleder Niels Lisborg.
Det er vinter og koldt og mørkt udenfor. Natlampen over sengen er lige blevet slukket og den bløde, varme dyne er trukket næsten op til ørerne. Som sædvanligt er det blevet lidt sent. Nu skal det gøre godt med noget søvn. Men hvad er nu det! ??? Den irriterende, velkendte lyd af en summende myg! En af de få lyde, der bliver værre når den holder op! Og hvor man uvilkårligt tænker, hvor sidder den!
“Min kone smager heldigvis bedre end jeg – og ni ud af ti gange er det hende der får æren af myggens natlige sugegilde…”
Den store kældermyg er synderen
Synderen er den store kældermyg (Culiseta annulata), der også af og til kaldes for stor husmyg. Stor kældermyg er den største af vores hjemlige stikmyg-arter og den har den uskik ofte at opholde sig i menneskets nærhed, hvor den overvintrer i bebyggelse. Helst i garager, kældre og udhuse – eller i kølige soveværelser, hvor den er listet ind af et åbenstående vindue engang i efteråret. Det er de befrugtede hunner, der overvintrer. I ny og næ forstyrres de i deres vinterhvile og får lyst til en tår menneskeblod, der tjener til at supplere myggens fedtreserver til den lange vinter.
Bliver man stukket af en myg om vinteren er det næsten sikkert at det er Stor kældermyg, der står bag. Og myggen efterlader et ganske ubehageligt, kløende myggestik. Det kan min kone bevidne. Hun smager heldigvis bedre end jeg – og ni ud af ti gange er det hende der får æren af myggens natlige sugegilde.
Denne myg skal dog ikke få fornøjelsen. Lyset tændes, jagten indledes med et sammenrullet blad fra natbordet. Til foråret vil myggen dog selv søge ud i den frie natur igen, hvis jeg altså ikke lige får klasket den inden…
Kilde: Stikmyg, Boy Overgaard Nielsen, Natur og Museum.
