Skorpe-sne giver dyrene problemer

Annonce

Kraftig snefald med kortvarigt tøvejr efterfulgt af frost er den værst tænkelige vejr-kombination for hovedparten af vores vilde dyreliv

Rådyret er vores mindste hjorteart. Skorpe-sne gør det svært for dyrene at nå føden under sneen. Foto: Niels Lisborg

Om vinteren, og særligt når der er faldet sne, afsløres hjortevildtets tilstedeværelses let i form af pletter med fritskrabet skovbund. Et lille lag sne kan skabe problemer for de mindre fugle, men det giver normalt ikke vores hjortearter problemer. Selv et større lag sne skraber hjortene uden problemer væk for at nå ned til fødeemner. Slår vejret om med kortvarigt tø efterfulgt af frost er det imidlertid en anden sag! Smeltende sne afløst af hård frost kan bevirke dannelsen af et hårdt is-panser! Et sådan ispanser kan være fatalt for dyrene, især for de mindre hjortearter som rådyret.
Under sådanne vejrforhold sker det at skovens personale vælger at fælde nogle asketræer og egetræer så hjortevildtet kan nå de eftertragtede knopper i de nedlagte trækroner.

Hjortevildet, her et dådyr, kan få problemer med at finde føde når landskabet er dækket af sne og is.

Ikke alle dyr lider dog nød når landet er glaseret med sne og is. Musene trives skjult under sneskorpen i sikkerhed for rovfugle. I ly af sneen kan musene bl.a. gnave bark af træer og buske – i nyetablerede skovbeplantninger ofte til stor frustration for skovfogeden og hans folk, da barkgnavet kan dræbe de små, nyplantede træer.

Musene kan skjule sig under sneen, hvor de, beskyttet af sneen, kan gnave bark af træer og buske.
Musene kan skjule sig under sneen, hvor de, beskyttet af sneen, kan gnave bark af træer og buske.
Annonce