Makrelskyerne varsler vejrskifte!

Et af de mere sikre vejrvarsler er når makrelskyer trækker ind. Et varsel om at en varmfront er på vej – ofte med regn!

Makrelskyer varsler at en front er på vej. Der er optræk til vejrskifte – og ofte regn!

Fra gammel tid – længe før satelitter og vejrkort, har mennesket forsøgt at aflæse vejret og spå om de kommende vejrforhold. Vejret havde selvsagt stor betydning for menneskets planlægning – både for de tidligste jægere og bønder i stenalderen – og for søfarende, bygherrer – og soldater i krig. Vejret var dengang som nu vigtig for tilrettelæggelse af handlinger. Siden tidernes morgen har mennesket udviklet vejrvarsler ved at aflæse naturen og vejrfænomener. De færreste holder stik, men nogle vejrvarsler er gangbare den dag i dag – og kan være ganske nyttefulde at kende – ikke mindst for de mange af os, der holder af at opholde os ude i naturen – med vandrestøvler – og måske rygsæk og telt.

Et af de mere sikre vejrvarsler er makrelskyer – der af metrologerne betegnes Cirrocumulus. Makrelskyer er højtliggende lagskyer med tydelig bølgeformet struktur. De består af iskrystaller og er hvide. Skyerne ligner lidt skæl fra en makrelfisk – deraf navnet makrelskyer. Ser du tætte makrelskyer på himlen er det et tegn på at en front er vej – med andre ord et vejrskifte. Ofte med regn.
/NL

Vejret havde været fint, men sidst på dagen gled disse skyer ind over himlen – makrelskyer! En front er vej! Næste dag kom der regn.

Kilder: dmi.dk, virtuelgalathea3.dk, vejret.info.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder