Mårhunden – den uønskede asiat

Lignende artikler

dkdgflkgnlklkfd
En indfanget mårhund udstyret med gps-halsbånd, slippes ud igen, hvorpå dyret leder myndighederne hen til sin mage, der så også kan fanges og aflives. Gps-dyrene betegnes også for judas-dyr.

Siden 1980, hvor den første mårhund (Nyctereutes procyonoides) blev spottet i Danmark, har det lille invasive rovdyr været jaget vildt. I 2010 blev der lavet en femårig indsatsplan mod mårhunden af Naturstyrelsen, med det formål at udrydde dyret som yngledyr. En kamp som i første omgang er vundet af mårhunden.

Tilpasningsdygtig.
Mårhunden er oprindelig hjemmehørende i Østasien, men i 1930’erne og frem til 1950’erne udsatte man omkring 10.000 mårhunde i det tidligere Sovjetunionen for at fremme pelsindustrien. De udsatte dyr faldt utrolig godt til i naturen og bestanden både voksede og spredte sig hastigt gennem Østeuropa til Tyskland, de baltiske lande, Finland, Sverige, Norge og senest Danmark. I 1948 blev 35 mårhunde indført til Letland og udsat i naturen. I 1960, 12 år senere, skød lettiske jægerne ikke mindre end 4.210 mårhunde.
Den dygtige tilpasningsevne har gjort mårhunden svær at bekæmpe. Med sit alsidige valg af føde som består af alt fra fugle, fugleæg, fisk, padder, pattedyr, krebs, orme, insekter, planter, frugter og ådsler kan den finde føde de fleste steder. Betegnelsen altædende opportunist vil være mere passende end blot “rovdyr”.
Mårhunden er med sine små korte ben dårlig til at løbe. Til gengæld kan den klatre i træer og er glad for vand. Den kan svømme op til 5 km. Det gør, at den kan komme steder, hvor f.eks. ræven ikke kan.

Mårhunden har en høj nuttethedsfaktor. Foto: Piotr Koczynski CC-BY-SA 3.0 Wikimedia
Mårhunden har en høj nuttethedsfaktor. Foto: Piotr Koczynski CC-BY-SA 3.0 Wikimedia

Kan være smittebærer af frygtet parasit.
Ikke nok med at mårhunden kan være til skade for flere arter i den danske natur, men den kan også medbringe sygdomme som eksempelvis rabies og parasitter som den frygtede dværgbændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan i værste tilfælde være dødelig for mennesker.
Mennesker kan blive inficeret af bændelormen eksempelvis ved indtagelse af bær som er inficeret med dens æg. Æggene bliver udskilt med afføringen fra smittede dyr som f.eks. ræve og mårhunde. Der er fundet både ræve og mårhunde herhjemme som var inficeret af parasitten, men procentvis kun i en lille andel.
Mårhundes fremtid i Danmark.
Efter første runde, ser det ud til at mårhunden er kommet for at blive. Det lykkedes i hvert fald ikke Naturstyrelsen med bistand fra den danske jægerstand, at nå målet med indsatsplanen fra 2010. Hvordan den fremtidige kamp kommer til at se ud må tiden vise. Naturstyrelsen har erkendt, at kampen har ændret karakter fra at udrydde til at holde i skak og stoppe spredning.
Hvor stor en trussel mårhunden reelt er for vores natur er stadigvæk et diskussionsemne. Nogle dyreværnsforeninger hævder, at truslen fra mårhunden er stærkt overdrevet.

Det er på grund af frygten for at mårhunden dels udkonkurrerer vores hjemmehørende rovdyr som grævlingen og ræven og dels skader jordrugende fugle og padder at den har fået stemplet som trusseldyr. I dag har man fundet mårhunde i hele Jylland og på Fyn, men foreløbig er kun et eksemplar set på Sjælland.

En mårhund flygter henover engen. Dyret forveksles ofte med andre dyr - og derfor får myndighederne ofte misvisende meldinger om forekomster.
En mårhund flygter henover engen. Dyret forveksles ofte med andre dyr – og derfor får myndighederne let misvisende meldinger om forekomster.

Fakta om mårhunden:

  • Mårhunden er medlem af hundefamilien og dermed beslægtet med ræven og hunden.
  • Den er på størrelse med en ræv, men ligner mere en vaskebjørn eller grævling.
  • Den har et lille spids hoved med sort ansigtsmaske og lys snude.
  • Den måler 50-80 cm. Hertil kommer halen på 15-20 cm. Den kan veje op til 10 kg.
  • Mårhunden får et kuld unger om året med 5-7 hvalpe.
  • Mårhunden forveksles ofte med vaskebjørnen og grævlingen.
  • Mårhunden er udpræget nataktiv.
  • Mårhunde bliver4-5 år i naturen, 7-8 år i fangeskab.
  • Mårhundens naturlige fjender i Danmark er ræv, ulv, stor hornugle samt kongeørn.
  • Den foretrækker fugtige områder nær søer og åer, fugtig skove eller rørskov, men kan tilpasse sig til mange forskellige naturområder.
Vidste du;

At mårhunden danner par for livet. Hvis den ene part dør først finder den tilbageblivende dog en ny partner.

At Naturstyrelsen monterer gps-udstyr på nogle af de dyr de fanger. Derved ledes jægerne hen til deres mage som så skydes. Dyrene med gps kaldes for judasdyr.

At mårhunden normalt går i vinterhi om vinteren parvis. Den går ikke i dvale, men opholder sig i hulen det meste af vinteren, hvor den inden har spist sig tyk og fed i løbet af efteråret. Her sover den vintersøvn, men kan dog godt vågne indimellem for at lede efter føde nær hulen for at holde fedtlaget ved lige. Da den har svært ved at begå sig i sne, er det sjældent at den bevæger sig mere end et par hundrede meter fra hulen.

At mårhunden kan ”spille død”, når den føler sig truet.

At mårhunden sjældent graver sin egen hule, men gerne overtager forladte ræve- eller grævlingehuler.

At det ikke er lovligt at anskaffe sig en mårhund som kæledyr.

MR/

Kilder: Naturstyrelsen, fugleognatur.dk, danske-dyr.dk, wikipedia.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close