Kløvblad er en af de svampe man kan finde hele året og med sine fine, kløvede lameller og sin lyse filthåret overflade er den både flot og fascinerende.
Tusindvis af forskellige køn.
Kløvblad (Schizophyllum commune) er en meget alsidig svamp. Nok er dens foretrukne voksested dødt løvtræ og særligt bøg, der har været soleksponeret, men halm- og ensilageballer, hvalknogler og andre specielle substrater kan også bruges som vært for svampen.
Kløvblad er meget udbredt på verdensplan og en ret almindelig art – også i Danmark, hvor den har bredt sig i de senere år. Den har været dyrket i laboratorier, hvor man har konstateret at det er den samme art over hele jorden. Det er også ved dyrkning, at man har fundet ud af, at der hos kløvblad findes mindst 28.000 forskellige køn. Du kan læse mere om kønsliv hos svampe og andre organismer her.
Fakta om Kløvblad:
- Kløvblad er en sej og elastisk lamelsvamp med kløvede lameller, der lever af at nedbryde dødt ved.
- Hatten er lys filtret indtil omkring svampen er 5 cm.
- Frugtlegemet sidder direkte på værten uden en egentlig stok nærmest som østershatte. Faconen minder om en halvcirkel.
- Lamellerne er violetgrå til gråbrune. Sporene er små og farveløse.
Vidste du;
At kløvblad er en af de svampe, der har den største udbredelse på verdensplan?
At svampen i sjældne tilfælde kan angribe mennesker med svigtende immunforsvar, hvor den kan spire i luftvejene og gro i lungevævet?
At den i sjældne tilfælde også kan forekomme på nåletræ og endda på gamle hvalknogler?
At lamellerne ruller sig sammen i tørt vejr og folder sig ud igen når det bliver fugtigt?
At kløvblad anvendes som en slags tyggegummi i Etiopien?
At svampen spises i Øst- og Sydøstasien, men ikke anses for spiselig i Danmark?
MR/
Kilde: svampe.databasen.org, Nordeuropas svampe I, fugleognatur, bionyt
