Forside Tags Svampe

Tag: svampe

Kløvblad breder sig i Danmark – en nedbrydersvamp med stil!

0

Kløvblad er en af de svampe man kan finde hele året og med sine fine, kløvede lameller og sin lyse filthåret overflade er den både flot og fascinerende.

De kløvede lameller er et karakteristisk kendetegn for svampen Kløvblad. Foto: Hagen Graebner CC BY-SA 2,5, wikimedia

Tusindvis af forskellige køn.

Kløvblad (Schizophyllum commune) er en meget alsidig svamp. Nok er dens foretrukne voksested dødt løvtræ og særligt bøg, der har været soleksponeret, men halm- og ensilageballer, hvalknogler og andre specielle substrater kan også bruges som vært for svampen.
Kløvblad er meget udbredt på verdensplan og en ret almindelig art – også i Danmark, hvor den har bredt sig i de senere år. Den har været dyrket i laboratorier, hvor man har konstateret at det er den samme art over hele jorden. Det er også ved dyrkning, at man har fundet ud af, at der hos kløvblad findes mindst 28.000 forskellige køn. Du kan læse mere om kønsliv hos svampe og andre organismer her.

De mindre legemer af kløvblad ser helt juleagtige ud med den lyse, filtret hatoverflade. Foto: Alessandro Scotti CC BY-SA 3,0, wikimedia

Fakta om Kløvblad:

  • Kløvblad er en sej og elastisk lamelsvamp med kløvede lameller, der lever af at nedbryde dødt ved.
  • Hatten er lys filtret indtil omkring svampen er 5 cm.
  • Frugtlegemet sidder direkte på værten uden en egentlig stok nærmest som østershatte. Faconen minder om en halvcirkel.
  • Lamellerne er violetgrå til gråbrune. Sporene er små og farveløse.

Vidste du;

At kløvblad er en af de svampe, der har den største udbredelse på verdensplan?

At svampen i sjældne tilfælde kan angribe mennesker med svigtende immunforsvar, hvor den kan spire i luftvejene og gro i lungevævet?

At den i sjældne tilfælde også kan forekomme på nåletræ og endda på gamle hvalknogler?

At lamellerne ruller sig sammen i tørt vejr og folder sig ud igen når det bliver fugtigt?

At kløvblad anvendes som en slags tyggegummi i Etiopien?

At svampen spises i Øst- og Sydøstasien, men ikke anses for spiselig i Danmark?

MR/

Kilde: svampe.databasen.org, Nordeuropas svampe I, fugleognatur, bionyt

Vinteren kan byde på sjove svampe

Især mildt og fugtigt vintervejr giver gode betingelser for mange vintersvampe.

Både de populære østershatte og de gummiagtige judasører er stadig at finde i skoven. Begge arter er spiselige, men judasører er bedst egnet i f.eks. supper. Af de ikke-spiselige arter er der et større udvalg. Mange er sjove og dekorative i en tid, hvor skoven ellers ofte er grå og trist. Det gælder ikke mindst for bævresvampene.

Gul bævresvamp
Gul bævresvamp svulmer op i fugtigt vejr og ligner nærmest vingummi.

Gul bævresvamp
En af de smukkeste og mest i øjnefaldende er den gule bævresvamp (Tremella mesenterica). I tørt vejr syner den som små, faste, orangegule vækster på gamle grene. Kommer der fugt i vejret forvandler svampen sig som en blomst, der springer ud! Den hæver og svulmer op til en bævrende, gul masse, der nærmest ligner vingummi.

Annonce:
Denne svampebog bør du eje! Opdateret viden om danske spisesvampe!

Violet bævreskive
En af de andre sjove bævresvampe er Violet Bævreskive (Ascotremella faginea). Efter en tid med regn ser det ud til at svampen nærmest bobler ud fra sit voksested på gamle stammer og grene.

Violet bævreskive svulmer op når vejret er fugtigt. Foto: Krisp, Ulm.
Violet bævreskive svulmer op når vejret er fugtigt. Foto: Holger Krisp, Ulm.

Hvidlig bævretop
Hvidlig bævretop (Exidia thuretiana) ses også hyppigt netop nu. Og ligesom de øvrige svulmer den op i fugtigt vejr. Englænderne kalder den for “white brain”.

Hvidlig bævretop
Hvidlig bævretop lyser op på en mørk gren i vinterskoven.

Godt tidspunkt at lære nogle af skovens svampe at kende.
Den milde vinter er et godt tidspunkt at lære nogle af skovens sjove svampearter. Samtidig er det nemmere nu, hvor svampearterne ikke er så talrige som i sensommeren og efteråret.
/NL

Judasøre – en spiselig vintersvamp

“…Men Judas fortrød sin gerning og hængte sig ifølge sagnet i et hyldetræ. Hvor hans øre ramte træet, voksede svampen judasøre ud.”


Judasøre – en spiselig vintersvamp af naturvejleder Sabine Jensen.

Svampen Judasøre (Auricularia auricula-judae) kan findes gennem næsten hele året, men den er en af de relativt få svampe, der også kan findes om vinteren og i forårsmånederne.
Judasøre finder man oftest på gamle hyldetræer, sjældnere på andre løvtræer som birk, elm, ask og bøg. Frugtlegmet er mørkebrunt og bruskagtigt og meget vejrfølsomt. I fugtigt vejr er de store, bløde og vingummiagtige og når vejret er tørt, er de små, indtørrede og hårde. Den lidt mærkelige svamp, kan med lidt god vilje minde om et øre.

Svampen judasøre kan findes det meste af året. Svampen minder faktisk lidt om et øre.

Hvordan kom svampen til at hedde judasøre?
I bibelen står det skrevet at Judas forrådte Jesus. Men Judas fortrød sin gerning og hængte sig ifølge sagnet i et hyldetræ. Hvor hans øre ramte træet, voksede svampen Judasøre ud.

Annonce:
Lær af denne bog: Naturens spisekammer. Spændende mad fra Danmarks natur!

Tilberedning
Judasøre findes over hele verden og bliver mest brugt i det kinesiske køkken, hvor den anvendes både frisk eller tørret.
Judasøre kan spises, f.eks. i supper, salater eller i ris. Oplevelsen ligger mere i den særegne bruskede konsistens end i smagen, som ikke er ret kraftig.

Kan ikke steges!
Judasøre kan i modsætning til mange andre svampe ikke steges på panden, da dens store vandindhold i forbindelse med varmt fedtstof på en pande får den til at eksplodere og hoppe rundt i hele køkkenet.
Judasøre er en af de svampe, der er lettest at tørre. Rens dem og læg dem til tørre på et stykke køkkenrulle i et par dage. Herefter kan man bruge dem i madlavningen, de skal bare opblødes ca. ½ time i vand. Så får de den bruskagtige konsistens og oprindelige farve tilbage.

Judasøre er her brugt i en wok-ret med kokosmælk og karry.

Vilde svampe med lakridsduft

Tragthat med duft af anis

Den dufter af lakrids! Den gråblå anis-tragthat er en af vores sjove, vilde svampe med forunderlige dufte. Foto: Holger Krisp, Ulm, Tyskland, Wikimedia Commons.
Den dufter af lakrids! Den gråblå anis-tragthat er en af vores sjove, vilde svampe med forunderlige dufte. Foto: Holger Krisp, Ulm, Wikimedia Commons.

Det lyder umiddelbart utroligt, men den er god nok. Det lugter umiskendeligt af sød lakrids i skovbunden! Det er den sjove gråblå anis-tragthat (Clitocybe odora) der står bag. Anis-tragthatten er ikke nogen særlig spiseoplevelse, men lakridsduften gør den sjov og får skovbunden til at virke endnu mere eventyrlig som taget ud af et smølfeland. Svampen kan findes over det meste af landet, hvor den vokser i skoven. Den ses fra august, men især i september og oktober til langt ud på efteråret og findes både i løvskove og nåleskove.

Forunderlige duftsvampe i de danske skove

Løgbruskhat lugter af hvidløg, Stinksvampen lugter grimt af råddenskab og ådsel, kugleknoldet fluesvamp lugter af rå kartoffel. Foto: NaturGrafik.
Løgbruskhat lugter af hvidløg, Stinksvampen lugter grimt af råddenskab og ådsel, kugleknoldet fluesvamp lugter af rå kartoffel. Foto: NaturGrafik.

Anis-tragthatten er ikke alene blandt svampene om at udsende uventede dufte. I gamle løvskove kan man ofte finde den lidt uanseelige løgbruskhat. Stor er sanseindtrykket dog, hvis man tager den op i hånden og lugter til den. Den lugter stærkt af hvidløg! Af andre spøjse indtryk til næseborene kan nævnes hummer-skørhatten, der dufter af…ja, hummersuppe. Og kugleknoldet fluesvamp, der lugter af rå kartofler og ikke mindst pelargonie-slørhatten, der dufter blomsteragtigt af pelagonier. Og der findes mange flere forunderlige svampedufte fra syntetiske lugte af maling til en fin snert af abrikos. Den grummeste af dem alle er nok stinksvampen, der slet og ret lugter grimt af ådsel.
/NL

Plænens parykhatte i lækker tærte!

Stor parykhat på græsplæne.
Stor parykhat på græsplæne.

Stor parykhat (Coprinus comatus, tidligere paryk-blækhat) er en af de få blækhatte som er værd at spise. Her er et forslag til hvordan man anvender den fine, blødkødet svamp til en lækker tærte.

De helt unge eksemplarer af Stor parykhat er de bedste.
De helt unge eksemplarer af Stor parykhat er de bedste.

Ingredienser:

Mørdej:

50 ml vand

50 ml olivenolie

150 g hvedemel

(Man kan også købe en færdiglavet tærtedej).

Fyld:

4 æg

250 g hytteost (Skyr, fløde, sødmælk eller lignende kan også bruges)

1 porre

1-2 fed hvidløg

Friske eksemplarer af stor parykhat. (5-15 stk. alt efter smag og behag).

Sådan gør du:

Først blandes de 3 ingredienser til mørdejen sammen. Lad dejen hvile lidt i køleskab inden den rulles ud og lægges i et tærtefad. Forbag bunden ved 200 grader C (190 grader C varmluft) indtil den er lys brun.

Svampene renses, snittes i grove stykker og steges i lidt olivenolie til de har afgivet vandet i svampene. Fordel herefter parykhattene i tærtebunden. Hak hvidløg og porre fint og drys det over svampene.
Pisk æg og hytteost sammen og fordel massen over fyldet.
Bag i 35-40 min ved 200 grader C (190 grader C varmluft)

Svampetærte med parykhatte.
Svampetærte med parykhatte.

Husk!
At blækhattene skal være friske og helt hvide inden i når de bruges. De skal bruges samme dag de plukkes. Hvis man gemmer dem i køleskabet til næste dag vil de allerede være i gang med at blække og dermed uspiselige.
NB: Almindelig blækhat (Coprinopsis atramentaria) kan også ses i plæner, men egner sig ikke til spisebrug. Læs her hvorfor: blækhat med antabusvirkning.

Fakta om Stor parykhat (Coprinus comatus):

  • Frugtlegemerne som er cylinderformede som unge kan blive over 40 cm høje. Senere i stadiet bliver faconen mere klokkeformet.
  • Stokken er hvid og hul. Nogle ynder at bruge stokken som asparges.
  • Hatten er tør og skællet, men ofte er midten lys brun.
  • Ved unge spiselige eksemplarer er lamellerne helt hvide, men med tiden bliver de mørke og sorte og bliver til en sort blækagtig væske med svampens sporer.
  • Stor parykhat danner ikke mykorrhiza, men lever af at nedbryde dødt plantemateriale.
  • Findes over det meste af landet på næringsrige steder som eksempelvis i græsplæner eller langs veje, gerne flere sammen.

    Navnet "parykhat" giver god mening når man ser på svampens hat.
    Navnet “parykhat” giver god mening når man ser på svampens hat.

MR/

Kilde: svampeatlas.dk, svampe du kan spise af Jens H.Petersen fra Gyldendal, fugleognatur.dk.

Stinksvampen, der ligner en penis og lugter af ådsel.

Som oftest kan man lugte stinksvampen før den syner i skovbunden. Den lugter fælt, men det er netop essensen for stinksvampen. Lugten tiltrækker nemlig fluer som var det en kolort – og fluerne hjælper til at sprede svampens sporer, hvilket er hele svampens pointe med at lugte.

Det begynder med et kuglelignende æg – et såkaldt hekseæg!

Phallus impudicus – uanstændigt kønslem

Nogle gange kan man være heldig at finde stinksvampen i sit tidligste stadie, hvor den blot er en kugle, der lige akkurat bryder overfladen. Det ligner faktisk et æg og kaldes meget passende for et “hekseæg”. Hekseriet består i at ægget forbavsende hurtigt kan forvandle sig til en penis-lignende svamp, der rejser sig op af skovbunden. På latin kaldes stinksvampen for Phallus impudicus, hvilket betyder noget i retning af “uanstændigt kønslem”. Svampens folkelige navn er “præstepik” eller værre endnu ; “Provstindens trøst”.

I løbet af få timer kan hekseægget forvandle sig til denne fallos-lignende svamp, der stinker fælt af ådsel.

Finder du et hekseæg kan det faktisk spises. Du kan eventuelt også prøve at anbringe “ægget” i et glas og se svampens forvandling. Et godt råd er dog at bevare glasset udendørs eller i det mindste under låg, da lugten mildest talt ikke er rar.  
Stinksvampen optræder typisk fra højsommeren til langt ind i oktober. Den kan findes både i nåleskov og løvskove.
/MR

Her har vi anbragt et hekseæg i et glas…
Næste morgen blev vi mødt af dette syn – Phallus impudicus i sin fulde pragt.

Kilder: fugleognatur.dk, vestrehus.dk

Boganmeldelse: Nordeuropas svampe 1+2

0

Et mesterværk! – så kort kan det siges!

Bind 1 og 2 af Nordeuropas svampe.

Jeg har længe set frem til udgivelsen af Nordeuropas svampe, ja faktisk havde jeg det som om, at juleaften faldt tidligt i år, da jeg åbnede pakken med bøgerne. Og jeg er bestemt ikke blevet skuffet – et sandt mesterværk er kommet på gaden!

Læst og vurderet af Marianne Riis.

De fleste forbinder nok svampe med de spiselige af slagsen man finder nede i supermarkederne som eks. kantareller og champignon. Men svampe er så meget mere. Bevares, jeg elsker de spiselige svampe. Både at samle dem og spise dem, men hvis man åbner øjnene op for det eventyrlige svamperige vil man finde en verden, der er ubeskrivelig spændende med finurlige, smukke og fantastiske og anderledes svampe. Hvis man mangler inspiration er det blot at kigge i bøgerne.

Værket er helt fantastisk illustreret!

De to bind omhandler over 2.850 svampearter, der er fordelt på ca. 1.000 slægter. Dertil omtales der mere end 1.500 arter for forvekslingsmuligheder og det hele er krydret med omkring 10.000 utrolig flotte billeder. Det til trods skønner forfatterne Thomas Læssøe og Jens H. Petersen, der begge er meget erfarne fagmykologer, at det reelle artstal af svampe i Nordeuropa nærmere er 15.000 – 20.000.

Overskuelighed, systematik og grundighed krydret med fantastiske billeder kendetegner det nye værk på trods af, at der skal holdes styr på hele 1.717 sider. Bind 1 fortæller indledningsvis lidt om tankerne bag værket og bogens opbygning. Dernæst om svamperiget og om de forskellige typer af svampe mm.
Bogen er inddelt i omkring 80 grupper (lamelsvampe, rørhatte m.fl.) og hver gruppe starter med et bestemmelseshjul med fine billeder og tekst, der hjælper læseren hen mod den slægt man leder efter. Det giver et godt overblik og gør det nemmere at manøvrere rundt blandt de mange svampe.

Nordeuropas svampe er flot sat op med gode grafiske illustrationer.

Med Nordeuropas svampe er ikke blot efterårets traditionelle svampesæson skudt i gang, men svampejagten hele året. Bøgerne egner sig kva deres størrelse, dog ikke til at komme med i felten.

Annonce:
KØB værket “Nordeuropas svampe”, bind 1 og 2 hos SAXO og spar penge!

Herfra er det de varmeste anbefalinger og det er uden sammenligning det flotteste mesterværk jeg endnu har haft i hænderne.

Nordeuropas svampe 1+2 af Thomas Læssøe & Jens H. Petersen. Forlaget Gyldendal 2019, 1.717 sider. Vejledende pris kr. 899,95

Boganmeldelse: Danmarks Svampeatlas 2009-2013

0

Svampenes udbredelse og biologi.

Læst af naturskribent Søren Olsen.

Stråsø Plantage er ikke bare et godt sted for ulve. Her er også mange spisesvampe og andre svampe, der vokser i nåleskov på meget fattig sandbund. Men topscoreren over gode svampelokaliteter er Møns Klinteskov. Her er der 172 rødlistede (det vil sige fåtallige og truede) svampearter. Derefter kommer Aarhusskovene og Silkeborgskovene med 154 og 148 rødlistede arter. Det fremgår af ”Danmarks Svampeatlas 2009-2013”, som er en kortlægning af knap 3.000 såkaldte basidiesvampe. En mindre del er beskrevet med fotos og udbredelseskort med eksempler på naturtyper, som græsland, hede og agerland. 

Et opslag fra bogen.

Arbejdet med atlaset engagerede mange hundrede aktive svampesamlere og er et flot eksempel på et såkaldt citizen science-projekt. Baseret på resultaterne nyformuleres den svampeøkologiske inddeling af Danmarks natur, og bogen fremlægger også en strategi for en fremtidig svampevenlig naturpleje. En naturpleje alle kan have del i og som indeholder simple regler som: giv mere plads til vild skov og store dyr, lad gamle og døde træer være, undgå gødskning og dræning. Alt i alt en dejlig bog, der ikke bare er velskrevet, men også forståelig for ikke-fagfolk.

Jacob Heilmann-Clausen m.fl.: Danmarks Svampeatlas 2009-2013. 350 sider, 300 kr., Svampetryk.

Kan du kende kantareller?

Kantareller er en af de mest eftertragtede spisesvampe. De er forholdsvis lette at kende, men alligevel forveksles Almindelige kantarel (Cantharellus cibarius) ikke sjældent med Orangekantarel (Hygrophoropsis aurantiaca). Gå udenom orangekantarellen og gå efter den gode, ægte kantarel. Læs her, hvordan du kender forskel.

Af Marianne Riis.

Kend forskel på Almindelig kantarel og Orange kantarel
Almindelig kantarel til venstre og den “falske” Orangekantarel til højre (med hul stok).
Se forskel på ægte kantarel og orange kantarel
Almindelig “ægte” kantarel til venstre og Orangekantarel til højre. Orangekantarel har en mere filtet hatoverflade.

Sådan ser du forskel på Almindelig kantarel og Orangekantarel – den gode og den dårlige.

Sidste år mødte jeg et ægtepar, der var på svampetur – ligesom jeg selv. Vi udvekslede lidt kurvekiggeri – og manden fremviste glad en flot samling af orangekantareller i den tro, at det var ægte kantareller. Stor var skuffelsen, da jeg måtte afsløre realiteten – og anbefalede at de undlod at tilberede deres fund. Godt nok smager Orangekantarel ganske mildt, men i de senere år er flere og flere begyndt at fraråde indtagelse af svampen, der i øvrigt har slægtskab med de giftige netbladhatte. Nogle tåler den og spiser den, men Orangekantarel er kendt for at kunne give mavebesvær.

Almindelig “ægte” kantarel

Kantarellens ribbede underside
Underside af Almindelig kantarel, der har en tydelige, grove ribber – næsten som grene på et træ.

“Skovens guld” kaldes kantareller ofte. Almindelig kantarels kendetegn er netop den gule farve (der kan variere fra bleggul til orangegul) og den tragtformede hat, der har (set fra undersiden) , kraftige, nedadløbende forgrenede ribber. Hatten er typisk mellem 2-6 cm i diameter og hele svampen er ofte mellem 2-5 cm høj. Almindelig kantarel ligner en anden god en af slagsen – Bleg kantarel (Cantharellus pallens), der gerne vokser på god, muldrig bund og er lidt kraftige end Almindelig kantarel og har lysere stok. Begge er gode, velsmagende svampe.

Kantareller kan gemme sig godt
Kantareller kan gemme sig godt – og skjult under mos. Her er det Almindelig kantarel, der graves frem.
Almindelig kantarel
Almindelig kantarel.

Orangekantarel

Almindelig orangekantarel kan umiddelbart ligne Almindelig kantarel, men den mærkes meget blødere i kødet og har finere, tætte, bløde lameller på undersiden i forhold til den “ægte” kantarel, der har grove, faste ribber. Desuden har Orangekantarel næsten altid hul stok ved gennemskæring. Orangekantarel vokser i nåleskove.

Annonce:
Få styr på spisesvampene med bogen “Svampe du kan spise” – fra Saxo.

Ung Orangekantarel.

Almindelig kantarel dufter ofte ganske svagt af abrikos. Husk dog, at de ikke må spises rå. 

Orange kantareller kan stå tæt i hobetal.
Orangekantareller kan stå talrigt – og indbydende, men bør ikke med i svampekurven.
Orange kantarel - lameller
Undersiden af Orangekantarel.

Kilder: Miljøstyrelsen, fugleognatur.dk.

Svampekniven som værktøj – tips og fordele.

Find den rigtige svampekniv Find den rigtige svampekniv – og brug den som et godt værktøj.

Af naturvejleder Niels Lisborg.
At samle svampe er heldigvis ikke noget, der kræver meget udstyr. En god svampebog (find et godt udvalg her: svampebøger), en svampekurv, så svampene ikke bliver klemt og gerne en svampekniv med børster, er alt hvad du behøver.

Undgå trevlede svampestokke, jord og blade ved brug af svampekniv. 
Svampekniven har den fordel at det er let at skære svampestokken over når svampene indsamles og man undgår en knækket, trevlet svampestok.

En tragtkantarel plukket uden brug af kniv. Det resulterer ofte i trevlede stokke og jord og blade fra rodstokken i tilgift.

Man kan sagtens plukke svampe uden svampekniv, men det betyder ofte at man får en del af jordstokken med op som alligevel skæres af når svampene rengøres til tilberedning. Her gør svampekniven arbejdsgangen lettere. Desuden finder jeg ofte fine svampe, hvor dyr har spist et lille hjørne. Det skærer jeg hurtigt fra i samme arbejdsgang inden svampen kommer i kurven.

Knive med børster.
Mange svampeknive er udstyret med børster i den ene ende. Med børsterne kan man hurtigt børste grannåle ud af svampenes lameller f.eks. hos kantareller, hvilket igen gør det meget nemmere når man kommer hjem i køkkenet.

Brug af svampekniv har ikke betydning for selve svampen eller dennes genvækst i de kommende år. Det er alene et godt redskab, der gør håndteringen og rengøringen af svampene lettere i felten.

Mange typer og modeller af svampeknive.
Der findes svampeknive, der er udformet som rene kunstværker – og som kan gå i arv i generationer og der findes helt billige svampeknive, der dog som oftest løser opgaven ligeså godt som de dyre knive. Herunder har jeg fundet nogle eksempler, der alle kan købes på nettet.

Svampekniv fra Opinel (N°8)

Opinel N°8 er en god, klassisk fransk produceret svampekniv med skæfte i bøgetræ. Knivklingen er 8 cm og kniven kan fint anvendes til både små og store svampe. Skaftet i bøgetræ giver både et godt greb, holdbarhed og et smukt udseende. Foldefunktionen har indbygget sikkerhedsring, der gør kniven let og sikker at tage med. Kniven kan i øjeblikket købes online hos Outdoor Pro for under 200,00 kr.
Kniven kan i øvrigt fås i flot gaveæske i oliventræ med tilhørende smart knivskede til bæltet. Se mere her.

Maserin svampekniv

I den lidt dyrere ende finder man bl.a. knive fra italienske Maserin, der er kendt for kvalitetsjagtknive. Maserin har mange modeller bl.a. med skæfte i mørk rosentræ. Jeg er dog faldet for denne, lidt dyrere model, med skæfte af oliventræ, hvor man ser træets smukke struktur. Knivklingen måler 7,5 cm og er lavet i rustfri stål. Prisen er 549,00 kr.

Brug svampekniven som hjælp til bestemmelse.
En svampekniv kan også bruges som led i svampens bestemmelse. F.eks. ved at gennemskære hatten og se om svampen rødmer eller blåner – eller blot for at tjekke svampenes kvalitet, hvor man ved et snit gennem svampen kan tjekke for evt. svampemyg. Alt i alt er svampekniven et rigtig godt værktøj til sommerens og efterårets svampejagt.

Et snit med svampekniven afslører at denne mælkehat har orange mælk – og dermed hører til de spiselige mælkehatte.


NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer og henvisning og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close