Kongeørnen er tilbage i den danske natur, men stadig som en meget sjælden og fåtallig ynglefugl. I 1999 kom det første kongeørnepar i nyere tid tilbage til Danmark, hvor et par slog sig ned i Lille Vildmose. Siden har flere kongeørnepar etableret sig i det nordjyske.
Kan danske kongeørne tage ræve?
Rævehvalpe og unge grævlinge er også på ørnens menukort.
En læser spørger om kongeørnen er i stand til at fange og dræbe en ræv i den danske natur? Svaret er umiddelbart ja! Kongeørnen er en storslået jæger og er med sin slagkraft, styrke og store, kraftige kløer i stand til at nedlægge og dræbe en ræv. En fuldvoksen ræv er dog ikke umiddelbart på kongeørnens foretrukne menukort – og fra Lille Vildmose kendes der en del eksempler på ræv og kongeørn i fredelig sameksistens. Bl.a. har vildtkameraer (automatisk udløste kameraer, red) fotograferet kongeørn siddende på en pæl med en ræv gående nedenfor. Det er dog flere gange påvist at rævehvalpe – og sågar unge grævlinge har været på danske kongeørnes spiseseddel. Generelt er kongeørnen opportunist og tager, hvad den falder over på sin jagt gennem landskabet – fra måger, ænder, duer, fasaner, harer, rålam – og altså også rævehvalpe, unge grævlinge, katte og mink. Kongeørnen går heller ikke af vejen for ådsler.
Fra udlandet kendes der mange eksempler på kongeørne, der har slået store byttedyr som rensdyrkalve. Visse steder i Rusland og Asien bruger falkonerer ligefrem kongeørne til at jage ræve og andre pelsdyr.
Se også Kongeørn angriber hjort.
Kongeørnen er topprædator i den danske natur. Hunnen er størst, sådan som det generelt gælder for rovfugle. Kongeørnens vingefang måler 190-225 cm. Dermed er den lidt mindre end den mere udbredte havørn, men alligevel tager kongeørnen større byttedyr end havørnen.
Kilder: dof.dk.
