En han af Danmarks største perlemor-sommerfugle, Kejserkåben, har sat sig til rette på en sten i en skovlysning. Der er stadig lidt sparsom dug gemt i stenens ujævne overflade og sommerfuglen ruller sin lange sugesnabel ud for at suge lidt væde. Måske er der også gemt lidt mineraler og salte?
Af naturvejleder Niels Lisborg.
Det har været en usædvanlig varm og tør sommer. Vi er ovre i det sydøstligste Danmark – på Bornholm. Mere præcist i Almindingen. Faktisk lige der hvor visenterne, måske bedre kendt som bisoner, græsser.
Kejserkåben er vores største perlemor-sommerfugl. Den er smuk og elegant som dens navn. På undersiden har den fine perlemors-skinnende striber. “Silver-washed” – sølvvasket, siger englænderne.
Vores han er træt og slidt. Han sidder uforstyrret på stenen og suger væde og lader sig varme af de solstråler, der trænger ned gennem lysningen.
Han har præsteret sit. Som skovens balletdanser har han jagtet sin hun – og i luftdansen drejet omkring hende med skiftende hastigheder. Han har gjort alt for at imponere hende – alt i mens han delte ud af sine forførende duftstoffer. Til sidst gav hun efter og dansen mellem skovens træer afsluttedes på et blad. Han har ikke set sin udkårne siden.
Vores kejser har gjort sit og hans korte liv er ved være slut, selvom kejserkåber ofte formår at leve noget længere end det gennemsnitlige sommerfugleliv – der gerne kun er 1-2 uger. Hans vinger er så slidte, at han dårligt kan flyve mere, men hende som han mødte har stadig en vigtig opgave foran sig. Hun bærer æggene til kommende generationer – og må omhyggeligt finde egnede steder at placere dem.
Hen på efteråret, hvor begge forældre er borte, klækkes æggene. Den lille larve overvintrer uden at tage føde til sig. Til foråret når skovens violer dukker frem bliver de velsete, blå blomster selveste livsgrundlaget for Kejserkåbens larver.
