Havtorn – sibirisk ananas og Nordens citron!

Havtorn – en vigtig plads i det nye nordiske køkken.

Det nordiske køkken (med nordiske fødevarer) har i de senere år været populært, ikke kun herhjemme, men også flere steder uden for Norden. Og når man siger nordisk køkken kommer man ikke uden om Almindelig havtorn (Hippophaë rhamnoides) eller blot havtorn. Havtorn kaldes også for klittjørn, havtidsel, klittorn, sandtorn – og endda nordens citron. Det sidstnævnte er ikke uden grund. Det smukke gul-orange bær har nemlig en lidt syrlig smag og kan tilføre en nærmest eksotisk smag i et væld af opskrifter. Og anvendelsesmulighederne er mange. Om du laver forretter, hovedretter, sovse, desserter, kryddersnaps eller andre drikke, så kan havtorn bruges. Ja, man siger endda, at ved at tilsætte havtorn til maden forlænges sommeren!

Nordens største C-vitaminbombe.
Havtorns gode egenskaber ligger ikke kun i smagen, men det er en sand vitaminbombe. Bærrene og de små olieholdig frø indeni er nemlig et mekka af sundhed! De indeholder ikke blot et væld af vitaminer som C, B1, B2, E, F, K og P, men også 8 aminosyre og flere andre gode sager. 1-2 bær er så sunde, at de indeholder en dagsration af antioxidanter og vitaminer. Eksempelvis indeholder ét lille bær havtorn ligeså meget C-vitamin som der er i en hel appelsin.
I England har en forskningsrapport konkluderet, at havtorn er den sundeste frugt, der dyrkes i landet.

Overset plante.
Men hvorfor er planten med de flotte og sunde bær så først blevet “opdaget” indenfor de senere år herhjemme?
En af årsagerne kan være, at der indtil nu kun er forsket relativ lidt i havtorn og det  mest har været kinesiske bær som er blevet undersøgt. Da indholdsstofferne varierer med sorten af havtorn har resultaterne ikke været så anvendelige herhjemme. Med det nye fokus på vores hjemmehørende havtorn er der håb for, at det ændrer sig.
En anden årsag er måske at vi med vores moderne livsstil har mistet kontakten til naturen – og dermed viden og kendskab til det derude.

Kunsten at plukke bærrene.
Nogle butikker begyndt at sælge frosne havtornbær, men det er kun et fåtal. Så hvis man vil have fingre i de skønne bær må man selv ud og plukke, hvilket godt kan være en udfordring!
Det nemmest er at klippe nogle grene af (helst ikke for mange på hver plante) og husk handsker, for de mange torne bider fra sig!
Grenene lægges i fryseren til de er godt frosne. Efter et par dage er du sikker. Herefter er det relativ nemt at slå bærerne af med en grydeske.
Har man ikke en stor fryser kan bærrene adskilles ved at lægge grenene i en lukket papkasse. Lav et hul øverst og stik en grydeske ned. Efter at du har rørt voldsomt rundt ja nærmest slået grene hårdt med skeen, kan bærerne adskilles fra bladene og grenene.

Fakta om havtorn:
Havtorn er en lyskrævende busk som kan blive op til 3 meter. Den findes langs flere kyster på kalkholdig sand. Den er hårdfør over for både saltsprøjt og vind. Bladene er smalle, lancetformede og blågrønne på oversiden. Undersiden er håret og nærmest sølvgrå. På grenene er der mange kraftige torne som beskytter de gul-orange bær. Bærrene modner i starten af efteråret. Der er både han og hun planter, men det er kun hunplanten som producerer bær. Bærerne falder ikke af når de er modne som andre bær, men bliver siddende ind i vintermånederne indtil fugle og andre dyr har spist dem.

Vidste du;

• At man også kan bruge havtornbær til produktion af håndsæbe og hudlotion.
• At havtorn også er meget eftertragtet inden for naturmedicin.
• At havtorn er udbredt fra den irske atlanterhavskyst over Centralasien til det vestlige Kina.
• At havtorn i gamle dage var et vigtigt vitamintilskud til folk på landet, ikke mindst de fattige.
• At forskning viser, at ekstrakt fra havtorn og hyben kan få kræftceller til at dele sig langsommere.
• At havtorn er fødekilde til mange fugle og hjortevildt i de kolde måneder.
• At havtorn også kaldes Sibirisk Ananas, da man mener at den stammer fra Rusland, Nepal eller Tibet.
• At det siges, at da de russiske astronauter begyndte at flyve i rummet blev de smurt ind i havtornepasta for at beskytte mod stråleskader.
• At det latinske navn Hippophaë Rhamnoides stammer tilbage fra Alexander den Stores tid. Det var ham som bragte havtorn med til Europa.

MR/

Kilder: Havtorn af Kim Gravenhorst m.fl., Naturstyrelsen, Havtornekompagniet.