Tæt på dødningehovedmejeren!

Dødningehovedmejer. Foto: AfroBrazilian, CC BY-SA 3.0, Wikipedia.
Dødningehovedmejer. Foto: AfroBrazilian, CC BY-SA 3.0, Wikipedia.

Den danske dødningehovedmejer – et dyr med et frygtindgydende navn og et drabeligt udseende. I virkeligheden er den ganske lille og harmløs.

Ubegrundet frygt.

Foto: Teppo Mutanen, Wikipedia.
Foto: Teppo Mutanen, Wikipedia.

Når man ser den østlige dødningehovedmejer (Nemastoma lugubre) er man ikke i tvivl om, hvordan den har fået sit danske navn. Frygten for spindlere sidder i mange mennesker dog for de fleste helt ubegrundet. Østlig dødningehovedmejer kunne da også uden tvivl være med i en gyser eller science fiction film, men kigger man nærmere på den, vil man finde ud af, at den er ganske harmløs. Mejere kan nemlig hverken lave spind eller gift i modsætning til eksempelvis de fleste edderkopper. Nok er mejere rovdyr, men de jager ikke og lever hovedsageligt af det de finder eller falder over på deres vej og ofte er det døde dyr.

Harvestmen.
Mange forveksler ofte mejere med edderkopper og de har da også otte ben som edderkopperne. Her hører ligheden dog op. Edderkopper laver spind og har gift i modsætning til mejerne.
Mejere har en særlig måde at aflede og undslippe fra fjender. Ligesom firben kan smide halen kan mejeren smide et ben. Faktisk kan en mejer overleve med kun fire ben (halvdelen af sine ben) hvis blot et af benene er fra det næstforreste benpar. Ligesom firbenet afknækkede hale er afrevne mejerben meget livlige. Det er faktisk deraf de har fået deres navn. Når benene ligger og klapper sammen minder det om mejning med en le. Det engelske navn har samme betydning; nemlig harvestmen.

Fakta om østlig dødningehovedmejer:

  • Kroppen er kun 2-3 mm lang.
  • Almindelig i det meste af Danmark.
  • Findes normalt i lav vegetation.
  • Mejere har kun to øjne modsat edderkoppernes op til 8 øjne, og ser dårligt.
  • Usædvanligt for spindlere har mejerhannen en penis, hvilket gør sædoverførslen direkte ved parring.
  • Mejere holder ikke sammen i par, men hannerne parrer sig med alle de hunner han møder på sin vej blot det er samme art.
  • Hunnen lægger æggene under jorden med en læggebrod som er skjult i kroppen. Når æggene skal i jorden kan brodden skydes flere centimeter ud.
  • Ungerne ligner de voksne, men skal igennem seks hamskifte før de er kønsmodne.

MR/

Kilde: vestrehus.dk, mj-2003.dk

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE