Blodsugende flue kan plage skovgæster.
Hjortelusen (Lipoptena cervi) – eller elglusen, som den også kaldes i vores skandinaviske nabolande, har intet med lus at gøre. Insektet hører til lusfluerne, hvor der er flere arter. Nogle lever på fugle, andre på pattedyr. Lusfluerne er blodsugende fluer, hvor hjortelusen også kan angribe mennesker. Det sker dog ikke så hyppigt i Danmark, men i Sverige, Norge og Finland kan hjortelusfluen visse steder være en plage. Hjortelusfluen måler ca. 5 mm.
Plagen er som regel størst i begyndelsen af efteråret.
Smider vingerne når et offer er fundet.
Når lusfluen opdager en elg eller andet hjortevildt lander fluen i pelsen på dyret, hvorefter fluen afkaster sine vinger. Fluen kan også angribe mennesker, hvor lusfluen typisk lander i håret. Heldigvis er lusfluen ikke farlig for mennesker – og ikke kendt for at overføre sygdomme ligesom det kendes hos skovflåten.
Kan give længerevarende kløe.
Er der mange lusfluer kan det virkelig være ubehageligt, da hovedbunden klør efter fluernes bid. Lusfluen kan i nogle tilfælde efterlade en ret langvarig kløen, der menes at tilskrives en bakterie, Bartonella-bakterien, der overføres med fluens bid. Det kan føles lidt som myggestik og i tilgift give små sår når man klør sig i hovedbunden.
Brug hat og kam
Færdes du i et terræn med mange hjortelus, f.eks. i en svensk skov, så brug hat og/eller hav en tæt redekam med i baglommen. Med en kam kan du relativt let fjerne de blodsugende fluer.
/NL
