Hærfuglen: I flugten kan den sjældne og spektakulære skrigefugl minde om en kæmpe sommerfugl.
Varsler krig.
Navnet hærfugl stammer fra fjerprydelsen som kan minde om en krigerhjelm når den rejses. I gamle dage troede man, at hærfuglens (Upupa epops) tilstedeværelse var et varsel om krig netop på grund af hjelmen. Det ser da også imponerende ud når toppen rejses, hvilket oftest sker når fuglen bliver nervøs eller ophidset. Tidligere var der også folk som mente, at det var hærfuglens skrig som varslede krig. Hærfuglen er som art den eneste af sin slags i hele verden og var kendt i både Faraoernes Egypten og det gamle Grækenland.
Engang regelmæssig ynglefugl i Danmark – i dag er den sjælden.
Hærfuglen er i dag en sjælden gæst i Danmark. Anderledes stod det til i 1800-tallet. Her var hærfuglen en regelmæssig ynglefugl.
Efter 1876 har den kun ynglet få gange herhjemme helt frem til i dag. Der ses trækkende hærfugle hvert år i Danmark, men i gennemsnit drejer det sig kun om 15-20 fugle. De fleste ses i maj i forbindelse med forårstrækket, men i de senere år er enkelte fugle også begyndt at optræde om efteråret. Få gange har man endda set overvintrende hærfugle. Så sent som februar 2017 er fuglen spottet i Danmark.
Fakta om hærfuglen:
- Hærfuglen har et vingefang på 42-46 cm.
- Den er omkring 28 cm lang inklusiv et langt, smalt og nedadbøjet næb.
- Vingerne er sorte med hvide tegninger, imens hoved, hals og hjelmen er rødbrune. Hjelmen har endvidere sorte spidser.
- Reden er i et hul i et træ eller på en bygning. Den kan også benytte en redekasse.
- Hærfuglen får et kuld med 5-8 æg.
- Fuglen søger det meste af sin føde på jorden, gerne i kokasser eller jorden, men også i revner i træernes bark.
- Føden består blandt andet af sommerfugle, edderkopper, guldsmede, biller samt larver og pupper.
- Hærfuglen foretrækker kulturlandskaber, gerne overdrev og områder med pletter af bar jord.
MR/
Kilde: Fuglene i Danmark af Meltofte m.fl., Gyldendal, dofbasen, dof.dk, fugleognatur, jyllands-posten.dk, denstoredanske.dk
