Svalerne drager sydpå. En flyvetur på 13.000 km!

Nu går det snart hjem til Afrika. En barsk tur på 13.000 km venter!
Nu går det snart hjem til Afrika. En barsk tur på 13.000 km venter!

Svalen – vores symbol på sommer, flyver snart hjem til Afrika.

Kalenderen fortæller efterår og bladene begynder at ændre farve og falde af. Svalernes sommerferie er ved at være slut. I takt med at insekterne forsvinder forbereder svalerne sig til deres næsten 13.000 km lange flyvetur hjem til Afrika. Det er nemlig i Afrika de hører hjemme. Her i landet og i flere af vores nabolande er vi bare heldige at få besøg af den fine lille fugl hvert år, når den under store strabadser trodser vind og vejr hen over alperne for at komme op og yngle her i Nordeuropa.

Millioner af danske insekter, primært fluer, er blevet spist af svalerne.
I Danmark er det nemlig rigtig godt at opfostre sine unger, hvis man er en svale, da vi har mange insekter om sommeren. Man vurderer, at i løbet af den tid en svalefamilie med unger opholder sig i Danmark, spiser de omkring en million insekter, hvoraf størstedelen er fluer. Dertil kommer, at nogle af svalerne opnår at få to kuld unger.
MR/

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE