Grågåsen – den eneste ene!

Lignende artikler

Måske burde grågåsen i stedet hedde "orangenæbbet gås" eller "sølvgås"? Foto: H005/Wikipedia.
Måske burde grågåsen i stedet hedde “orangenæbbet gås” eller “sølvgås”? Foto: H005/Wikipedia.

Grågåsen burde måske hedde sølvgås eller orangenæbbet gås.
Grågås (Anser anser)! Egentlig synes jeg at det er et helt forkert navn til fuglen. I mine øre lyder navnet nemlig lidt kedeligt og mat og det kan man bestemt ikke beskylde grågåsen for at være. Gåsen er godt nok grå eller grå/brun og den grå farve er lidt dominerende, men den har et fantastisk flot farvespil i fjerdragten med smukke hvide kantfjer. Nej, sølvgås eller måske orangenæbbet gås havde måske været et mere passende navn, hvis det stod til undertegnede.

De fleste grågæs ankommer i løbet af februar fra bl.a. Spanien. Til efteråret trækker hovedparten syd på igen. Foto: NaturGrafik.
De fleste grågæs ankommer i løbet af februar, marts fra bl.a. Spanien. Til efteråret trækker hovedparten syd på igen. Foto: NaturGrafik.

Den eneste ene.
Allerede i februar-marts finder grågæssene sammen. I Danmark har vi en mindre bestand som overvintrer, men de fleste grågæs ankommer i løbet af februar fra varmere lande sydfra eksempelvis Spanien og Holland.
En voksen grågås er 3 år når den er klar til at yngle. Og når den har fundet en mage har grågåsen det sympatiske træk, at de holder sammen hele livet – eller i hvert fald indtil at den ene dør.
Sammen bygger de rede og æggene bliver lagt i marts måned. Efter 28 dage klækkes æggene og efter et par måneder er ungerne flyvefærdige. Grågåsen får et kuld unger med 4-6 æg om året.
Et knap så sympatisk træk er, at de dominerende grågæs godt kan finde på at tage eller lokke unger fra ikke så dominerende par. Det er årsagen til, nogle gæs kan have flere kuld unger ”under vingerne”.

Grågæs med unger, der kaldes for gæslinger. Foto: Aiwok, Wikipedia.
Grågæs med unger, der kaldes for gæslinger. Foto: Aiwok, Wikipedia.

Kan ikke flyve, men kan yngle i træer.
Ja, du læste rigtigt! Der er faktisk et par uger om året hvor grågåsen ikke kan flyve. Når yngletiden er slut og ungerne er ved at være flyvefærdige hen i juni måned, taber de voksne fugle nemlig deres svingfjer. Det gør, at de ikke kan flyve. I den periode opholder gæssene sig i områder, hvor der er fred og ro, gode flugtmuligheder og hvor de ikke er udsatte for rovdyr. Det er gerne store vandområder som eksempelvis på Vejlerne som har Danmarks største ynglende bestand på over 1000 par.
I fældningsperioden samles mange tusinde grågæs også på blandt andet Saltholm samt Maribosøerne. Her kommer der også grågæs fra Skåne og Østersølandene.

Og så er der lige den del med at yngle i træer! Det er ikke normalt for grågæs at yngle højt oppe i trætoppene, men der er er alligevel flere observationer, hvor det er sket. Ja i Sverige har man endda fundet grågæs med rede i jagttårne. Hvordan kommer ungerne så ned? Jo de små gæslinger bliver kaldt ud af reden af deres mor og falder, ja nærmest flyver ned på jorden, tilsvarende som det sker med hvinandens unger når de skal ned fra træerne. Der gættes på, at den noget usædvanlige og sjældne yngleadfærd sker for at undgå større rovdyr fra jorden.

Måske burde grågåsen i stedet hedde "orangenæbbet gås" eller "sølvgås"? Foto: NaturGrafik.
I begyndelsen af 1900-tallet var grågåsen næsten udryddet som ynglefugl i Danmark. I dag er grågåsen Danmarks mest almindelige vildgås. Foto: NaturGrafik.

Fra 20 par grågæs til 10.000 par.
Bestanden af grågæs har gennem tiderne varieret meget. Tidligere tilbage i 1800-tallet var den en meget almindelig fugl, men tilladelse til at jage gæssene året rundt gjorde, at der i starten af 1900-tallet kun var 20 par tilbage. Det bevirkede, at der kom et forbud mod jagt om foråret og langsomt begyndte bestanden at stige. I 1970’erne var bestanden oppe på omkring 2000 par og i dag vurderer man, at der er op mod 10.000 par grågæs i Danmark.
Især de seneste årtier har der været stor fremgang i bestanden. Det skyldes blandt andet, at jagtsæsonen er blevet yderligere indskrænket samt at der er oprettet flere beskyttede områder og reservater i vinteropholdsstederne i Holland og Spanien.

Fakta om grågåsen:

  • Grågåsen er gråbrun med lyse forvinger og mørke bagvinger.
  • Lyse kødfarvede ben og næb.
  • 75-90 cm lang med et vingefang på 150-180 cm.
  • Vægt på 3.400 – 3.700 g
  • Reden laves blandt andet af rør og græs.
  • Der findes fire forskellige bestande af grågæs i Europa. Den danske (nordvesteuropæiske) er lidt lysere og har lysere næb.
  • Føden er primært græs og urter. I sensommeren også korn (mest spildkorn) fra landmandens marker.
  • Grågåsen opholder sig på vand om natten hvor der er fred og ro og flyver om dagen ud efter føde på marker og enge.

MR/

Kilder: DOF, Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund, fugleognatur.dk.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close