VINTERGÆKKEN – MÆLKEBLOMSTEN
Sidst i februar, inden vinteren endnu helt har sluppet sit tag, begynder vintergækkerne som tidlige forårsbebudere at kigge frem i haven. Vintergækkerne vokser vildt i Sydeuropa, men er indført som prydplanter i Nordeuropa. På latin kaldes vintergækkerne Galanthus, hvilket er sammensat af det græske gala = mælk og anthos = blomst, altså mælkeblomst.
BLÅ VINTERGÆKKER: En fin måde at få synlig forståelse for planternes vandforbrug er ved at plukke et par vintergækker – sætte dem i vand, og hælde lidt frugtfarve i vandet. Dagen efter har vintergækkerne suget vandet – og farven op. Mere pædagogisk bliver det ikke 😉 …men de er nu alligevel smukkest i natural. Vi prøvede med flere farver, men den røde frugtfarve havde vi ikke held med i dette forsøg. Blomsterne visnede uden at tage farve. Måske et tilfælde, men blå frugtfarve virkede derimod fint og de blå vintergækker stod fint i mange dage.
DUFTPLETTER: Prøv at se nærmere på vintergækkens grønne tegninger inde i blomsten. Det er duftpletter, der lokker insekter til, der derved kan bestøve blomsten.
/NL