Pastinak – smuk, vild, invasiv og giftig!

Blomsterstand af pastinak er også giftig. Foto: H. Zell CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Blomsterstand af pastinak er ikke kun flot men også giftig. Foto: H. Zell CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Lige nu står de og kæmper om pladsen i mange grøftekanter. Det er den fine, gulgrønne pastinak som med stor succes vinder frem flere og flere steder. Men ikke alt er fryd og gammen. Hele planten er nemlig giftig og kan give eksemlignende udslet.

Der er en tæt bestand af pastinak i mange grøftekanter i højsommeren. Foto: NaturGrafik
Der er en tæt bestand af pastinak i mange grøftekanter i højsommeren. Foto: NaturGrafik

I familie med Bjørneklo.
Pastinak (Pastinaca sativa) er en skærmplante og i familie med blandt andet Kæmpe Bjørneklo. Den indeholder også den samme plantegift som findes i Bjørnekloen, dog ikke i samme mængder. Giftkoncentrationen er dog stor nok til at give misfarvninger i huden som kan vare i månedsvis og saften kan i kombination med sollys give smertefuld eksemlignende udslet. Det kan minde lidt om brandsår med vabler og sår på huden. Især børn med bare arme og ben kan være udsat. Det er en af årsagerne til, at planten i stigende omfang bekæmpes ved børneinstitutioner.
Er uheldet ude skylles grundigt med vand. Dernæst skal det undgås at udsætte huden for sollys. Man bør endvidere søge læge og oplyse hvilken plante man har været i berøring med.

Ukendt af mange.
De fleste ved, at man skal holde sig fra brændenælder, hvis man ikke vil ”brændes” og at Kæmpe Bjørnekloen er giftig. Men når det kommer til pastinak så er kendskabet størst omkring den art som vi spiser (rodfrugten) og dyrker i køkkenhaven eller køber i supermarkedet. Det er dog en forædlet art som ikke kan sammenlignes med den vilde pastinak. Den vilde pastinak har mindre rod som ikke er spiselig (Jf. Miljøstyrelsen) og giften findes i hele planten, både rødder, blomster og stængel.
Den vilde pastinak blev indført i middelalderen af munke og har herefter spredt sig i den danske natur. Det er især ændret slåning af grøftekanter i de sidste 10 år som har givet bedre betingelser for pastinak. Den massive opblomstring kan nogle steder også tildeles bekæmpelsen af Kæmpe bjørneklo, da pastinak efterfølgende har overtaget området.

Kendetegn ved vild pastinak er de gule blomster, sin kantet-furede stængel og de ægformede fjersnitdelte blade med takker. Foto: Rasbak CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Kendetegn ved vild pastinak er de gule blomster, den kantet-furede stængel og de ægformede fjersnitdelte blade med takker. Foto: Rasbak CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Annonce

Fakta om Vild pastinak:

  • Det er en skærmplante som kan blive op til to meter høj. Bladene op til 40 cm lange.
  • Den blomstrer fra ultimo juni til ultimo august.
  • Vild Pastinak er en toårig plante som dog kan vente flere år med at blomstre og sætte frø, hvis forholdene ikke er optimale. Frøene kan bevare spireevnen i op til 4 år.
  • Vild Pastinak er nem at kende, da den modsat de fleste andre skærmplanter har gule blomster.  Ved knusning har hele planten også den karakteristiske syrligt-krydret duft som den dyrkede pastinak. Den vilde pastinak kendes også på sin kantet-furede stængel og de fjersnitdelte blade med savtakkede afsnit.
  • Den er almindelig i Danmark, men mest talrig i Østdanmark.

MR/

Kilder: Naturstyrelsen, dn.dk, Miljøstyrelsen, fugleognatur.dk, Danmarks skærmplanter af Niels Faurholdt m.fl.

Annonce