Finhval strandet ved Blokhus i Nordjylland.

Finhval. Foto: Wikipedia.
En finhval er strandet ved den nordjyske vestkyst ved Blokhus. Finhval fotograferet fra luften. Foto: Wikipedia.

Finhval fra Nordatlanten strandet ved Blokhus, Nordjylland.

Det er en 17,5 meter lang finhval, der i dag den 23. februar er strandet ved Blokhus Strand. I følge Lasse Fast, museumsinspektør og biolog på Søfarts- og Fiskerimuseet i Esbjerg, er vurderingen at det drejer sig om en finhval (Balaenoptera physalus). Hvalen er dog ikke endelig identificeret da den endnu ligger ude i vandet.
Ifølge museumsinspektøren skal hvalen obduceres for at klarlægge hvorfor hvalen er død.

Det er bestemt ikke hverdagskost at en finhval strander. Sidste gang en finhval strandede på en nordjysk kyst var tilbage i 1945.
Den seneste finhval-stranding i Danmark var højst usædvanligt i Vejle Fjord i 2010. Her døde en 130-140 år gammel finhval, der senere viste sig at være den ældste obducerede hval i verden.

Verdens næststørste dyr.
En voksen finhval bliver typisk 18–24 m lang og vejer 80-90 ton. En finhval på knap 27 meters længde er blevet observeret på den sydlige halvkugle, og finhvalen er det næststørste nulevende dyr på jorden kun overgået af blåhvalen.
/JN

Kilde: Jyllands-Posten, Wikipedia.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...