Der er 7-8 arter af halemejser på verdensplan, hvor kun en art findes i Danmark. Til gengæld optræder arten her i landet i to racer, da vi ligger midt i overgangszonen for de to racer; den nordlige og den sydlige halemejse. Racerne yngler af og til indbyrdes, hvilket kan gøre det svært, at racebestemme dem.
Halemejsen lever i sociale forhold – gerne i familiegrupper.
Halemejsen (Aegithalos caudatus) er social og ofte lever de sammen i grupper med flere generationer sammen som alle er beslægtede på den ene eller anden måde. Det er fuglens levevis som minder om de egentlige mejsers levevis samt den lange hale, som har givet fuglen sit navn.
Om vinteren når det er koldt, sparer fuglene på energien ved at sidde tæt sammen med de øvrige familiemedlemmer om natten. Hvor de fleste fugleunger forlader både reden og deres forældre i løbet af sensommeren eller efteråret, forbliver en eller flere af halemejsens unger sammen med forældrene vinteren igennem.
I yngletiden har forældrene derfor ofte en eller flere beslægtede fugle som hjælper med at pleje og fodre ungerne. De par som har hjælpere får derved flere unger på vingerne end dem som ingen har.
Hjælperne bliver som regel kun i territoriet et enkelt år, da de selv forsøger at etablere sig som ynglefugl.
Halemejsen er ynglemoden omkring etårsalderen.
En sand mester til at bygge reder bl.a. med mos og spindelvæv.
En af de ting som adskiller halemejsen fra de egentlige mejser er deres reder. Hvor mejser laver reder i kasser eller huller i træerne, bygger halemejsen sit eget mesterværk. Som en anden arkitekt bygger halemejseparret en kugleformet rede som anbringes i en grenkløft i tre til fire meters højde. Den består gerne af mos, dun, hår og lav. Lav bruges for at camouflere reden på ydersiden og det hele holdes sammen af spindelvæv. Reden fores med flere tusinde dun, hvilket gør projektet langsigtet og derfor kan det tage op til flere uger at færdiggøre reden.
De mange isolerende dun bevirker, at halemejsen ikke skal bruge helt så meget energi på at udruge et stort kuld æg.
Camouflagen virker dog ikke altid, da skovskaden og andre fugle ynder at plyndre rederne. Sker det, bygger halemejseparret en ny rede, dog genanvendes flere materialer fra den plyndrede rede.
Fuglegilder.
Uden for yngletiden færdes halemejserne tit sammen med andre fugle som eksempelvis blåmejse, musvit og sumpmejse i de såkaldte mejse-tog igennem løvskovene.
Især om vinteren når føden kan være knap, samles halemejsen oftest i mindre flokke. I Flokkene kan man også tit finde andre små insektædende spurvefugle. Her søger de føden i flok og de såkaldte fuglegilder opstår.
Nok konkurrerer fuglene om føden, men der er også en vis beskyttelse ved at leve i flok. Der er flere øjne til at holde øje med rovfugle og rovdyr. Samarbejdet er dog mest til gavn for de stærke individer, da de mindste og svageste fugle bliver fortrængt til de yderste pladser og derved er mest eksponeret for angreb.
Fakta om halemejsen:
- Halemejsen er ikke en mejse, men en spurvefugl.
- Begge racer i Danmark har hvidt hoved, dog har den sydlige race et sort bånd fra øjet til nakken.
- Den lille fugl er 12-15 cm lang, hvor halen udgør cirka 10 cm.
- 1 kuld om året med 7-12 æg. Der er dog fundet reder med op til 16 æg.
- Føden består mest af insekter, sommerfuglelarver og edderkopper, men suppleres med plantefrø efterår og vinter.
- Der findes 7-8 arter af halemejser – dog kun en art i Danmark.
MR/
Kilde: Fuglene i Danmark fra Gyldendal, DOF, fugleognatur.dk
