En gammel stormmåge har fået øje på en stormmåge-unge, der har vovet sig lidt væk hjemmefra – og ud til vandet. Det er tid til lidt opdragelse, synes mågen at tænke for snart efter kaster den sig arrigt efter ungen.
Af naturvejleder Niels Lisborg.
“Ungen forsøger desperat at flygte, men indhentes hver gang”
Det er sommerferie og høj sol over Danmark. Jeg er på vej til fods rundt om den lille ø Tunø i Kattegat. Skjorten klistrer allerede ind til ryggen selvom en behagelig havbrise af og til lindrer varmen med nogle friske pust. Det er tid til et hvil – og hvilket bedre sted at slå sig ned end her ved kystskrænten med fødderne hængende frit i luften og flot udsyn til stranden dernede og det blågrønne hav?
Her fra forreste række til naturens friluftsteater når jeg kun lige at åbne fototasken før et dramatisk skuespil udføres i strandkanten. En kæk, men uerfaring mågeunge, der endnu ikke kan flyve, har bevæget sig væk fra sine forældre og begynder på egen hånd at stikke til søs.
Stormmåger yngler gerne i kolonier og her er det af og til vigtigt at kende sin plads. En ældre måge har fået øje på den selvstændige unge og synes det er tid til en gang opdragelse. Den kaster sig ned over den forsvarsløse unge og tildeler den nogle kontante hak. Ungen forsøger skrækslagen at flygte, men indhentes hver gang. Flere måger kommer til. Ikke for at hjælpe den arme unge, men for at deltage i mobberierne.
Mågeungen tildeles gentagne hak og holdes gang på gang brutalt under vandet. Ungen forsøger desperat at flygte, men den gamle fugl indhenter den og forsætter afstraffelsen.
Flere måger kommer til. Ikke for at hjælpe ungen, men for at deltage i overfaldet på den.
Til sidst får ungen lov at slippe ud af ringen af skrigende måger. Med bøjet hals søger den skyndsomt ind til land.
Med bange mågeøjne trykker ungen sig ned i græsset. Ikke mere tur på egen hånd lige foreløbig.
Efter at have fordøjet dramaet lidt, rejser jeg mig og kaster fototasken på ryggen. Det er tid at gå videre…
