Rødgranen er måske alligevel hjemmehørende i Danmark.

De fleste nåletræer er indført til Danmark og regnes ikke for hjemmehørende. Måske bør rødgranen accepteres som en af vores naturlige arter?
De fleste nåletræer er indført til Danmark og regnes ikke for hjemmehørende. Måske bør rødgranen accepteres som en af vores naturlige arter?

En læser spørger om det er rigtigt at nåletræerne ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark? Og ja, det er langt hen ad vejen rigtigt. Over halvdelen af de danske skove består af nåletræer.

Størstedelen af de nåletræer vi i dag finder i de danske skove er importeret fra udlandet. Flere endda langvejs fra. De meget udbredte sitkagraner og douglasgraner er hentet til landet fra Amerika. Også ædelgranerne – herunder vores mest anvendte juletræ, Nordmannsgran og mange arter af fyr er indført. Bl.a. den nøjsomme, europæiske bjergfyr (Pinus mugo), der i 1700-tallet blev plantet i kystegne for at holde på flyvesandet. Også udbredte arter som contortafyr, østrisk fyr, fransk bjergfyr med flere er importeret – og udgør i dag en del af skovbilledet især i de vestjyske, kystnære klitplantager.

Annonce

Hjemmehørende nåletræer.
Almindelig ene (Juniperis communis) og Taks (Taxus baccata) regnes for naturligt hjemmehørende. Ene ses fåtalligt – gerne på lysåbne heder, og taksen i sin vildtvoksende form er sjælden. Også Skovfyr (Pinus sylvestris) har oprindeligt været naturligt udbredt i Danmark. Der er fundet velbevarede fyrrestammer i Danmark, som er over 8000 år gamle. Skovfyrren menes at være fældet og “udryddet” i løbet af Middelalderen med Læsø som den sidste bastion for den oprindelige skovfyr, hvor Bangsbofyrren på Læsø angiveligt er efterkommer af den oprindelige skovfyr.
Skovfyrren er i løbet af 1700-tallet blevet genindført og er nu meget udbredt over hele landet.

Mange arter i Danmark er særligt tilknyttet granskoven. Det gælder fugle som sortmejsen og arter af korsnæb.
Nåleskoven regnes normalt ikke så rig på arter som løvskovene, men det er en myte at der ikke lever mange arter i nåleskove. Nogle arter er netop særligt knyttet til granskoven. Det gælder fugle som sortmejsen og arter af korsnæb, men også en række planter og svampe og insekter som f.eks. den store herkulesmyre.

Rødgran bør delvis regnes som hjemmehørende.  

Mindre rødgran dækket af sne.
Mindre rødgran dækket af sne.

Der er delte meninger om hvorvidt rødgranen (Picea abies) bør regnes for naturligt hjemmehørende i Danmark. Rødgran er dokumenteret tilstede i Danmark i sidste mellemistid. Pollen fra rødgran er desuden fundet i Danmark bl.a. sammen med den skovfyr som menes ryddet på Læsø i 1600-tallet. Noget tyder derfor på at rødgranen kan have været tilstede herhjemme – allerede før den i større stil blev indført i det ordnede skovbrug i 1700-tallet.
I dag er rødgranen et af de mest almindeligste nåletræer i Danmark og træet regnes for naturligt udbredt og hjemmehørende i vores nabolande.

Kulstof-14 prøver af pollen afslører at rødgranen bredte sig i Norge i begyndelsen af jernalderen. Pollenanalyser viser også at rødgranen siden har bredt sig fra nordøst ned igennem Sverige, hvor den i dag også er naturligt udbredt i Sydsverige. Det er derfor nærliggende at medgive at i hvert fald Nordsjælland, kun adskilt fra Sverige af et smalt Øresund, vil være en naturlig del af rødgranens udbredelse.

Kogler af rødgran. Rødgran-koglerne er en vigtig fødekilde for bl.a. egern.
Rødgranen bærer de største og mest imponerende kogler blandt de hjemmehørende, nordiske nåletræer. Rødgran-koglerne er en vigtig fødekilde for bl.a. egern.

Det er bestemt tænkeligt at også mennesket har haft indflydelse på rødgranens udbredelse op igennem historien. Rødgranen bærer de største og mest imponerende kogler blandt de nordiske nåletræer – og det kan være nærliggende at forestille sig at rejsende vikinger, handlende i middelalderen m.m. har bragt kogler og frø med sig.

I de danske nåleskove er rødgranens kogler i dag en vigtig fødekilde for dyr som egern og mus og fugle som stor flagspætte og korsnæb.
/NL

Kilder: linnaeus.nrm.se, Professor Lars Helge Frivold fra Norges Landbrukshøgskole i Ås, Institutt for Skogfag: ”Granskogens innvandring og spredning i Norge”, Sveriges Lantbruks Universitet, Naturstyrelsen, Atlas Flora Danica.
Flora & Fauna, Jydsk Naturhistorisk Forening, 118. årgang, hæfte 3-4. 2013.

Annonce