Boganmeldelse – Kystflue

Forsiden af bogen Kystflue.

Lystfisker-ikonet Steen Ulnits har gjort det igen! Begået en ny bog. Denne gang om fiskeri med flue ved kysten efter havørreder.

Læst og vurderet af Niels Lisborg.
Kyster er noget vi er rige på i Danmark og kysterne er noget særligt. Her gælder allemandsretten. Her må alle fiske. Af samme grund er Steen Ulnits nye bog en gave til alle, der holder af den frie natur ved kysten med en fiskestang i hånden.
Ligesom den forrige bog fra Steen Ulnits, som vi anmeldte her på NaturGuide.dk, så er Kystflue bygget op med gode tips i bogens margen. Det virker rigtig godt – og man samler uvilkårligt viden selvom man blot hyggebladrer lidt i bogen.
Bogen fortjener dog mere fordybelse og det er ikke svært, da sproget er lettilgængeligt og fortællende. Samtidig er det inspirerende med de mange, gode fotos.

Bogen er flot sat op med tips i margen og fine, inspirerende fotos.

I bogen er der noget at hente for både nybegyndere og mere garvede kystfiskere. Forfatteren kommer bl.a. omkring forskellige kystegne af Danmark med gode fiskelokaliteter, men bogen er især ret grundig omkring grej og udstyr.
Selv har jeg fundet en del inspiration i afsnittene om månens betydning, tidevandet, fisketidspunkter m.fl. og jeg ser frem til snarest at efterprøve nogle af bogens mange tips.

Annonce:
Køb KYSTFLUE hos Bog & Ide. Byttegaranti- og returret i alle Bog & Idé butikker

Kystflue er en brugbar, nyttig og inspirerende lystfiskerguide.

Kystflue af Steen Ulnits. Turbine Forlag 2017, hard cover, 224 sider. Vejl. pris 279,95.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...