Bier kan genkende vartegn

Honningbier navigerer ud og hjem ved hjælp af indre kort og solen.
Honningbier kan huske vartegn

Ny forskning viser at bier kan danne indre huskekort til navigation!
Det har længe været kendt, at honningbier navigerer ved hjælp af solen, men ny forskning viser, at de også benytter såkaldte indre kort. Et hold forskere i Tyskland har forsøgt at forvirre en gruppe bier med bedøvelse for at bierne ikke skulle kunne fastsætte solens position, men resultatet var overraskende! Den gruppe af bier som blev udsat for narkose fandt ligeså hurtigt og sikkert hjem som den gruppe der ikke var påvirket. Bierne laver ”kognitive kort” (erkendende og opfattende, red.) ligesom pattedyr!

Bier genkender steder og vartegn.
Ifølge professor Randolf Menzel fra Freie Universitet Berlin i Tyskland har man tidligere ment, at insekters hjerner er for små til at lave kognitive kort. Pattedyrs hjerner laver hele tiden kognitive kort af kendte områder. Det gør dem i stand til, at genkende steder, men også bedømme retninger og afstande. Det er den egenskab, som den nye forskning nu også har fundet hos honningbierne. Man ved, at biers hjerner ikke har den samme struktur som pattedyrs, men det forhindrer dem åbenbart ikke i at genkende forskellige vartegn og derved navigere.
Ud over at lave kognitive kort bruger bierne også solen som hjælper. Man mener blandt andet, at bierne udveksler informationer med hinanden om hvor blomsterne er placeret i forhold til solen.
/MR

Kilde: BBC

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder