Honningbien (Apis mellifera)

Lignende artikler

Udbredelse
Den europæiske honningbi ses meget almindeligt i det danske sommerland. Bien lever i dag langt overvejende som husdyr, hvor mennesket holder bierne i bistader primært for honningens skyld, men også fordi bien har en vigtig funktion som bestøver af afgrøder og frugtplantager m.m. Oprindeligt har honningbien levet vildt i hule træer.

Honningbi på krokus. Honningbien samler pollen (blomsterstøv) i sine pollenbukser på de bagerste ben. Når poserne er fyldte flyver bien hjem og læsser maden af i bistadet. Nektar (sukkervæske) samler bien i en blære, der kaldes honningmaven.
Honningbi på krokus. Honningbien samler pollen (blomsterstøv) i sine pollenbukser på de bagerste ben. Når poserne er fyldte flyver bien hjem og læsser maden af i bistadet. Nektar (sukkervæske) samler bien i en blære, der kaldes honningmaven.

Biologi og levevis
Honningbien lever i store sociale familier, der kan tælle flere tusinde individer. Boet styres af en dronning, der som den eneste bi i samfundet lægger æg og sørger for familieforøgelsen. Af alle dronningens befrugtede æg kommer der hun-bier, hvor de fleste er arbejderbier, men nogle få bliver til nye dronningebier. Dronningen kan også lægge ubefrugtede æg. Disse bliver til han-bier kaldet droner og har kun et eneste formål: at parre sig med en dronning så en ny familie kan grundlægges.

Aktivt liv
De fleste arbejderbier udvikler sig fra æg til voksen bi på ca. 3 uger. Som voksen lever arbejderbien ca. 5 uger, men de arbejdere, der kommer til verden i efteråret kan overleve i et godt bistade til næste forår. Dronningen kan blive mindst 5 år gammel.
Arbejderbierne har et slidsomt liv, hvor de afhængigt af deres alder bl.a. er babysitter for dronningens larver, gør rent i bistadet, har vagttjans som soldater eller som vi kender det mest, flyver ud og samler nektar eller pollen fra blomsterne.

Se også Bier kan genkende vartegn.

Udtrykker sig gennem dans
Når en bi har fundet et område med masser af nektar flyver den hjem og fortæller de andre bier, hvor de skal flyve hen ved hjælp af et kompliceret dansesprog.

Honningbien (tv) har stribet bagkrop, men i gyldne, brune farver. I midten en svirreflue, der beskytter sig ved at efterligner biens udseende. Til højre gedehamsen. Hvepsen er i skarpe sort/gule farver.
Honningbien (tv) har stribet bagkrop, men i gyldne, brune farver. I midten en svirreflue, der beskytter sig ved at efterligne biens udseende. Til højre gedehamsen. Hvepsen er i skarpe sort/gule farver.

Honning
Den indsamlede, sukkerholdige nektar fra blomsterne behandles af enzymer i biens mave, hvorved den bliver til flydende honning. Hvorlænge honningen er flydende afhænger af, hvorfra nektaren er samlet. Nektar fra f.eks. akacietræer holder sig flydende som honning længere end f.eks. nektar fra rapsmarker. Lynghonning er kendt for at være krydret og mørkt i farven, hvor raps- og kløverhonning er lyst og mild i smagen.
For at skaffe blot et glas honning har bierne samlet nektar fra flere millioner blomster.

Se også Værd at vide om bi- og hvepsestik.

Stik
Der er oftest hvepse, der stikker os, men bier stikker også, hvis man klemmer dem eller forstyrrer deres bo. I modsætning til hvepsen kan bien kun stikke én gang, hvorefter den dør. Biens brod har modhager og bliver siddende i huden på offeret.
Fjern straks brodden med en pincet eller negl. Nogle er allergiske overfor bistik, der derved i nogle tilfælde kan være farlige.

Arter og underarter
På verdensplan kendes 8 arter af honningbier, hvor kun den ene art findes i Danmark. Den danske honningbi er opdelt i underarter og herhjemme bruges især den italienske gule bi, den grå carnica-bi og Buckfast-bien, der en krydsning mellem flere europæiske underarter. På Læsø findes underarten; den brune bi (A. mellifera mellifera), der regnes for den mest oprindelige, danske honningbi, der er særligt tilpasset vores nordlige klima. Den brune bi har dog ikke vundet indpas hos biavlerne.
Ser man på bier som helhed – og ikke kun honningbier, findes der rigtig mange arter bl.a. humlebier, jordbier, murbier, maskebier, blodbier, bladskærerbier m.fl. Alene i Danmark er der ca. 285 arter fordelt på 33 slægter.

Kilder: Forskningscenter Flakkebjerg, Aarhus Universitet, agrsci.dk. Honningspecialisten.dk, Vildebier.dk, Helsenyt.com.

Tidligere artikelMariehøns
Næste artikelHvepse – arter og biologi
ANNONCE

Følg Danmarks natur på de sociale medier

7,876FansLike
1,766FølgereFølg

Seneste artikler

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close