Rødpelset Jordbi lever alene

Den smukke Rødhalset jordbi (Andrena fulva) kommer frem om foråret. Foto: Edward-Phillips/Dreamstime.com.

En solitær forårsbi

Lever alene.

I det tidlige forår mødes vi at alle de klassiske forårstegn. Fuglene begynder at synge og på lune dage myldrer både ulveedderkopper og myrerne frem og varmer sig i solens stråler. Planterne begynder at få fodfæste og anemoner, erantis og følfod blomstrer allerede flere steder. En anden der begynder at røre på sig er den umiskendelige Rødpelset jordbi.

Særligt hunnen er nem at genkende. Hennes 10-13 mm lange sorte krop har nemlig en kraftig orangerød pels på både brystet og på bagkroppen. Hannen er knap så iøjnefaldende og kan være svære at artsbestemme med de mere brunlige farver og knap så meget pels. Ved første øjekast kan særligt hunnen godt minde om en humlebi som dog ikke findes herhjemme med samme pelsfarve.
Rødpelset jordbi er en solitær bi. Det vil sige, at den lever alene og ikke sammen som eksempelvis honningbierne. Boet til æggene og larverne er en lang gang, der graves i sandet jord. Herfra laves sidegange også kaldet celler. Hunnen samler pollen som lægges sammen med hvert æg og cellen lukkes. Larverne udklækkes i cellerne hvor de lever af det pollen som hunnen har samlet. Sidst på sommeren forpupper de sig og bliver til bier. De overvintrer i cellerne indtil næste forår.

Relativ ny biart.

Rødpelset Jordbi ses fra marts til maj måned. Foto: © entomart, wikimedia

Den Rødpelset jordbi er en relativ ny biart herhjemme. Den blev første gang set i 1984 på Fyn. Herefter er det gået stærkt og den har i dag bredt sig længere nordpå og er almindelig på Fyn, Sjælland og i det østlige Jylland. Bien kommer fra syd – længere nede i Europa, hvor arten dog blev registreret i Nordtyskland allerede i 1900.
Bien lever i parker, haver, langs veje og ved skove, ja selv i sandfugerne mellem fliserne på fortorvet. Kravet er, at det er steder hvor der er blomster og mulighed for at lave redepladser.

Fakta om Rødpelset Jordbi (Andrena fulva ):

Rødpelset Jordbi hører til familien af gravebier.

  • Den ses fra marts til maj.
  • Den lever af pollen og nektar fra forskellige blomster.
  • Der er kun en generation om året.
  • Hannen dør efter parring. Hunnen dør når der er samlet pollen ind til de æg, der er lagt i cellerne og cellerne er forsejlet.

MR/

Kilde: fugleognatur.dk. Featured foto: Edward-Phillips/Dreamstime.com

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE