Naturen i november

November byder på masser af naturoplevelser, men det kræver til tider lidt ekstra vilje at bevæge sig udenfor i det ofte grå og fugtige novembervejr…

Naturen netop nu af naturvejleder Niels Dahlin Lisborg.
November kommer af det latinske “novem”, der betyder ni – altså den niende måned efter den gamle romerske kalender, hvor året startede i marts.
November er ofte en vejrmæssigt grå og lidt trist måned og det kræver af og til lidt ekstra vilje at forlade den lune stue. Til gengæld er det det hele værd når man først kommer ud og mærker november i al sin vælde. Ved kysten står havtornen nu med orange bær – der i øvrigt er fine i kryddersnaps. Efterårsblæsten skyller rav frem på stranden – en hilsen fra urtidens fyrreskove for millioner af år siden. Havesneglen og vinbjergsneglen takker af for denne sæson og forsegler sneglehuset med et kalklåg – og lukker vinteren ude.

Annonce

Naturen i november

Gul bævresvampVingummi-agtige svampe i skoven
Efterårets rørhatte og kantareller er nu forsvundet, men snart dukker nye svampe op. Blandt de spiselige vintersvampe er den blågrå østershat den mest populære. Den vokser på gamle løvtræ-stubbe og -stammer. Det er også nu at de sjove vingummi-agtige bævresvampe dukker op. En af de flotteste er gul bævresvamp. Bæversvampene er geléagtige svampe, der lever som parasitter, der trænger ind i andre svampes celler og optager næring. Kig efter dem på døde træer og grene.
Bævresvampene har forskellige, forunderlige former. En af dem er violet bævreskive, der nærmest ligner en hjerne, der bobler ud af træet.

Oplev Fuglekongen – Danmarks mindste fugl
I takt med at dagene er blevet korte har de små fugle travlt med at udnytte de lyse timer til at finde føde nok til at klare vinteren. Nu kan de små mejser og fuglekongerne opleves vimse aktivt rundt mellem træer og buske. Vil man opleve fuglekongen er nåleskoven det bedste sted. Den lille fugl med den gule “krone” vejer kun 5 gram og er således vores mindste fugl. Hele tiden er den aktiv og synes aldrig at finde ro. Den leder efter små insekter og små edderkopper imens dens lyse stemme “si si si” hele tiden høres for på den måde at holde kontakt med artsfæller. Tonelejet er så højt at mange mennesker med alderen desværre mister evnen til at høre den.

Efterårsromantik i nattemørket
Om aftenen flyver frostmålerne mod ruden. Det er små natsværmere, der har deres højtid netop nu. Normalt forbindes forår med hormoner og kærlighedsdopaminer, men for disse gråbrune natinsekter er efteråret, trods kulde og mørke, tiden hvor hun og han skal finde hinanden og bære slægten videre. Det er i sig selv en udfordring da hun-frostmåleren er vingeløs og der kan derfor ikke bydes op til en flirtende dans i luften. I stedet kravler hun op ad en gren eller husvæg og udskiller duftende feromoner, der som en slags natsværmer parfume tiltrækker hannerne på lang afstand.
Frostmåleren er dog ikke alene om at sprede romantik i den danske natur netop nu. Havørreden er nu på vej op til vandløbenes gydepladserne for at lægge og befrugte de æg, der skal blive til nye små ørreder, der en dag skal vandre ud i havene. Og hos dådyrene er brunsten i fuld gang. Hjortene kæmper ihærdigt om dåernes (hun-dåhjortenes) gunst og der kan lige nu opleves et prægtigt friluftsteater i landets dyrehaver.

Råbukkens manddom skrumper og han kaster opsatsen
Hos mange hjorte har kun hannen gevir eller “horn” om man vil. Det gælder også for vores mindste hjorteart rådyret, hvor bukkens hovedpryd kaldes for opsatsen. Råbukkens opsats består for en stor del af kalcium ligesom kroppens knogler. Bukken er nu vel ovre sensommerens brunsttid og hans testikler er igen begyndt at skrumpe og hen på efteråret rummer de ikke længere sædceller. Testosteronindholdet falder og det påvirker også cellerne, der hvor opsatsen er fastgjort. Opsatsen falder af og kan med lidt held findes i skovbunden. Ofte kommer musene først og gnaver villigt i de kalciumholdige kastestænger. I begyndelsen af det nye år begynder en ny opsats dog at vokse frem og i foråret har bukken igen sin værdige hovedpryd tilbage – ofte i en større og flottere opsætning end året før.

Skovskaden samler forråd til vinteren
Skovskaden, der mest kendes for sin hæse stemme, der er en karakterlyd i de danske skove, har i øjeblikket travlt med at hamstre agern og bog. Den flyver i pendulfart mellem gode frøkilder og gode skjulesteder. Fuglen kan have flere agern ad gangen i sin strubepose. Det indsamlede vinterforråd gemmes i skovbunden op på den måde er skovskaden med til at plante nye ege- og bøgetræer. Ganske imponerende kan fuglen dog i vidt omfang huske, hvor den har gemt sit lager – også selvom landskabet er forvandlet af sne.

Lav en flot bladkrans til døren
Det kan endnu nås! Tag i skoven og saml en stor pose flotte efterårsblade. Metoden er enkel. Tag blot et stykke ståltråd eller bindetråd. Stik bladene på tråden som perler på en snor. Bladene skal sidde tæt og der skal mange til. Bøj tråden til en krans og hæng den ud på døren. Flot og dekorativt.

Aktive muldvarper – levende maddepoter
Muldvarpen går ikke i dvale om vinteren, men lever nu næsten udelukket af regnorme, da der ikke er meget andet tilgængeligt på denne tid af året. Muldvarpen er så snedig at den ligefrem laver et maddepot, hvis der er mange regnorme. Der er fundet depoter med flere hundrede regnorme, der var bidt i forreste led således at ormene kunne holde sig friske og i live, men ikke flygte.

Det sker også i november:
Halsbåndsmusen flytter ind i vores huse i takt med at vejret bliver koldere.
De sidste frøer graver sig ned for at overvintre, gerne på bunden af søen.
Store flokke af sangsvaner besøger os.
Se og hør sangsvanerne

Annonce