Vi er vilde med at se mennesket forsøge at overleve i naturen fordi det skaber en modvægt til vores trygge og måske trivielle hverdag. Men hvilke færdigheder har vi egentlig brug for i en overlevelsessituation?
af Jeppe Zabel
Basale udendørs overlevelsesfærdigheder på spil
Alle der virkelig holder af overlevelsesprogrammer på tv har, med en blanding af begejstring og mild opkastningsfornemmelse, set Bear Grylls drikke sin egen urin filtreret gennem en T-shirt eller kravle ind i et kamelkadaver for at vise, hvordan man på den måde kan søge ly for en sandstorm.
Men overlevelsesprogrammerne er mere end bare en udendørs overlevelsesudgave af programmet ’Jackass’, og seerens fascination bliver ikke kun skabt ved hjælp af disse ekstreme eksempler og drastiske og dramatiske metoder.
I programmer som ’Ultimate Survival’, ’Survivorman’ og ’Beyond Survival’, er der helt basale udendørs overlevelsesfærdigheder på spil, og værterne (i de nævnte eksempler: Bear Grylls og Les Stroud) viser undervejs i programmerne, hvilke færdigheder og hvilken viden der er essentiel at have, når man i forskellige nødssituationer er nødsaget til at overleve i naturen.
Utrolig mange mennesker følger med i disse overlevelsesprogrammer, hvilket blandt andet skyldes en fascination af tilbage-til-naturen princippet. Programmerne appellerer til vores instinktive trang til at lære, hvordan man overlever i naturen, selvom vi meget sjældent har brug for denne viden og disse færdigheder i vores beskyttede hverdag.
Og måske netop derfor fascinerer programmerne os endnu mere. Vi lever i et meget ordnet, relativt trygt og teknologisk avanceret samfund, hvor vi ikke behøver at bekymre os om, hvordan vi får et tag over hovedet eller hvordan vi får mad på bordet. Derfor har vi måske brug for disse programmer som en slags modvægt til den trygge hverdag.
Vores basale trang til at dyrke overlevelsesinstinkter
Overlevelsesprogrammerne tilfredsstiller vores basale trang til at dyrke overlevelsesinstinkter, og tager et emne op, der er helt essentielt for mennesket, men som vi, på grund af den samfundsmæssige udvikling, ikke umiddelbart har brug for længere.
I den sammenhæng er det paradoksalt at vi sidder derhjemme foran skærmen og ser på andre, der udøver disse færdigheder og bliver udsat for forskellige overlevelsessituationer, i stedet for selv at gå ud og opleve den vilde natur. Hertil skal det siges at programmerne kan være med til at inspirere os til at tage på overlevelsesture, på skitur, vandretur eller måske ligefrem bjergbestigning.
“…for virkelig at kunne klare sig i naturen, i en overlevelsessituation eller ved en naturkatastrofe, er det i den grad nødvendigt at træne sig selv rent praktisk i disse færdigheder…”
Derudover er det vigtigt at huske på, at man ikke tilegner sig de nødvendige overlevelsesfærdigheder blot ved at se samtlige episoder af for eksempel ’Ultimate Survival’, selvom programmet sælger sig selv på en præmis om, at det har et læringsmæssigt indhold. Og selvfølgelig er der mange gode tips og tricks at hente i de forskellige programmer, men i deres grundopbygning er de langt overvejende dramatisk opbyggede underholdningsprogrammer. Og for virkelig at kunne klare sig i naturen, i en overlevelsessituation eller ved en naturkatastrofe, er det i den grad nødvendigt at træne sig selv rent praktisk i disse færdigheder og at tilegne sig den nødvendige viden.
Dette har værterne i de forskellige overlevelsesprogrammer naturligvis gjort. De er altid i besiddelse af en stor portion viden, erfaring og essentielle færdigheder indenfor overlevelse i naturen. Eksempelvis har værten i blandt andre programmet ’Ultimate Survival’, Bear Grylls, en fortid som britisk elitesoldat i ’Special Air Services’; derudover har han besteget Mount Everest, og i 2009 blev han blev han udnævnt til ’Cheif Scout’ i England. Mange af de færdigheder Bear Grylls lærer fra sig i de forskellige overlevelsesprogrammer, hvor han er vært, er de samme færdigheder man lærer når man er spejder.
Samarbejde og fællesskab – på tv og hos spejderne
I spejderbevægelsen er der stor fokus på samarbejde og fællesskab; et element som overlevelsesprogrammerne også er begyndt at beskæftige sig med.
I programmerne: ’Dual Survival’, ’Man, Woman, Wild’, ’Naked And Afraid’ og ’Get Out Alive’ medvirker to eller flere personer, og her er der større fokus på hvordan man overlever ved at hjælpe og supplere hinanden og uddelegere opgaver efter hvor de forskellige personers styrker og svagheder ligger.
Dette ekstra element af samarbejde og fælleskab tilfører en interessant dimension til overlevelsesprogrammerne og samtidig også en vis portion realisme, idet man oftere vil befinde sig i en nødssituation, hvor samarbejde er nødvendigt, end man vil befinde sig i en sådan situation, fuldstændig alene.
Selvtillid via viden om overlevelse
Og selvom man måske umiddelbart tænker, at man aldrig får brug for disse overlevelsesfærdigheder, kan situationer opstå, hvor de bliver livsnødvendige. For eksempel hvis man farer vild på en vandretur, eller hvis der sker et uheld på en skiferie eller andre steder hvor man er isoleret fra samfundet. For ikke at tale om ved en naturkatastrofe.
Og er det ikke lidt skræmmende at tænke på, at langt de fleste faktisk ikke ville kunne overleve, hvis de blev smidt ud i den fri natur uden hjælpemidler? – sådan som vi grundlæggende set fra naturen er bestemt til at leve.
Vi er blevet for komfortable i vores beskyttede hverdagsliv, og derfor giver det én en særlig form for selvtillid, at vide at man ville kunne klare sig, hvis katastrofen ramte. Og en af de måder hvorpå man kan opnå en sådan selvtillid er ved at være spejder, fordi man her lærer en række nødvendige overlevelsesfærdigheder – både fysiske og mentale.
Læs også de syv basale overlevelsesfærdigheder
Om forfatteren: Jeppe Zabel er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og blogger om sprog og kultur på theblaze.dk. Han er selv medlem af KFUM-spejderne og har de seneste år dyrket et aktivt friluftsliv bl.a. i form af vandring og bjergbestigning.
