Vandrefalken – verdens hurtigste fugl.

Lignende artikler

Vandrefalken kan nå imponerende hastigheder når den styrtdykker. Foto: Greg Hume.
Vandrefalken kan nå imponerende hastigheder når den styrtdykker. Foto: Greg Hume.

Vandrefalken (Falco peregrinus) er med sine cirka 12 underarter en af verdens mest udbredte fuglearter.

Styrtdykker med anslåede hastigheder op mod 390 km/t.
Vandrefalken regnes for en af verdens hurtigste fugle – i konkurrence med tornhalesejleren (Chaetura caudacuta).
Vandrefalken er en sand luftakrobat, der behersker luftrummet på fascinerende vis. Der er mange bud og meninger om, hvor høj en hastighed vandrefalken kan opnå når den styrtdykker efter sit bytte. Nogle vurderinger angiver helt op til 390 km i timen, mens andre mere forsigtige estimat angiver en fart på omkring 200 km i timen. Det er altså med en utrolig høj fart at falken jagter og slår sit bytte.

Dykkende vandrefalk. Falken holder vingerne ind mod kroppen når den styrtdukker med høj fart. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Vandrefalk på vej til at indlede et angreb. Falken trækker vingerne ind mod kroppen når den styrtdykker med høj fart. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.

Jagten foregår ved at falken udser sig et flyvende mål, hvorpå den styrtdykker som et projektil ned mod målet. Hvis byttet ikke opdager falken i tide, har det ikke mange chancer når det bliver ramt af falke-missilet. Hvis byttet derimod er heldig og opdager den styrtdykkende falk i tide, kan den lave en undvige manøvre. Vandrefalken dykker med så høj fart, at det praktisk talt er umuligt, at reagere og derved kan byttet undslippe.

Falkeføde
Falkens bytte består ofte af duer, krager, vadefugle, drosler og lignende, men ænder skal heller ikke føle sig for sikre. Det er især hunnen som tager de lidt større fugle, da hun er noget større end hannen. Hun kan tage bytte helt op til 1 kilo.

Vandrefalken slår som regel sit bytte i luften. Foto: Dennis Jarvis, Wikimedia.
Vandrefalken slår som regel sit bytte i luften. Foto: Dennis Jarvis, Wikimedia.

Vingefang på over en meter.
Hunnen kan nå et vingefang på op til 115 cm, mod hannens ca. 100 cm. Hun vejer også 300-500 g mere end hannen og kan veje op til 1300 g.

30 år uden ynglepar i Danmark.
Helt frem til starten af 1970'erne var der ynglende vandrefalke i Danmark. Antallet havde dog været faldende siden begyndelsen af 1900-tallet. I 1972 ynglede det sidste vandrefalkepar i Danmark. Årsagen til fuglens farvel som ynglefugl herhjemme, var blandt andet på grund af en voldsom brug af miljøgifte. Miljøgiften ødelagde fuglens frugtbarhed. Men også  forfølgelse, ægsamling og redeplyndringer af unger tog sit indhug i bestanden. Eksempelvis er vandrefalken meget populær til falkonérer.

Vandrefalken er tilbage som dansk ynglefugl.
Resten af Europa oplevede samme problemer og bestanden svandt drastisk ind i 50'erne og 60'erne. Der skulle gå mere end 30 år før vandrefalken atter skulle yngle på dansk jord.
En stor indsats har heldigvis vendt udviklingen. I dag er vandrefalken fredet og blandt andet har forbud mod miljøgifte, ægsamling været årsag til, at der i 2002 igen er kommet ynglende vandrefalke til landet. Vandrefalken yngler bl.a. på Møns klint, Stevns klint, Bornholm og flere andre steder. Den danske bestand vurderes at tælle 14-15 ynglepar.

Vandrefalken bygger normalt sin rede på klipper, klinter og klippekløfter, men kan også finde på at yngle direkte på jorden. Foto: Kevin Cole.
Vandrefalken bygger normalt sin rede på klipper, klinter og klippekløfter. Foto: Kevin Cole.

Kan bygge rede direkte på jorden, men foretrækker klippekanter.
Vandrefalken lægger normalt 3-4 æg en gang om året. Når ungerne er ruget ud efter cirka 30 dage bliver de ved forældrene omkring 2 måneder. De er flyvefærdige efter 5-6 uger. Vandrefalken bygger normalt sin rede på klipper, klinter og klippekløfter. Den kan dog også anlægge reden i træer, på bygninger eller i redekasser. I nyere tid har man endda set reder direkte på jorden. Senest på små ubeboede holme i Vadehavet ved Tyskland og Holland. Det vigtigste er, at der er ro omkring reden og at fødegrundlaget er i orden. Har vandrefalken først fundet en god yngleplads vender den ofte tilbage til samme sted.

[quote_box_center]Udseende:
Vandrefalken er en tæt, kompakt fugl med en stål-skiffergrå overside. Undersiden er hvid og sort stribet. Halsen og kinderne er hvide med en bred sort skægstribe. Det øverste af hovedet, også kaldet kalotten, er sort. Hos de unge fugle er oversiden af kalotten mere brunlig og undersiden mere længdestribet.
Det er sjælden man ser falken jage. Den ses oftest siddende på en pæl, sten eller jorden.
Man hører som regel også kun fuglen ved reden når hannen og hunnen taler sammen.[/quote_box_center]

/MR

Kilde: DOF, Wikipedia, Naturstyrelsen, Fugleognatur.dk

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close